Vesteuropa og USA har været tætte allierede i rigtig mange år.
Men USAs præsident, Donald Trumps, seneste udmeldinger om Grønland tyder på, at alliancen er i fare.
Skræknyhederne for Europa stopper dog ikke her.
Russiske eksperter har nu proklameret, at landet kan »angribe enhver del af Europa ustraffet«.
Og senest jublede en af Vladimir Putins marionetter Vladimir Solovyov over USAs mulige brud med Nato i sit russiske statslige tv-program ifølge det britiske medie Mirror.
»Trump siger: 'Hvorfor skulle vi forsvare dem, hvis de ikke er en del af os? Ukraine vil aldrig blive en del af Amerika. Ingen af de europæiske lande vil nogensinde blive Amerika.«

»Grundlæggende kan vi vælge at angribe enhver del af Europa, og amerikanerne vil ikke gengælde,« siger han i 'The Evening With Vladimir Solovyov'.
Samtalen kom hurtigt til at handle om Donald Trumps nylige handlinger til topmødet i Davos og hans kommentarer om at overtage kontrollen over Grønland fra Danmark.
»Jeg kan ikke udelukke en alliance mellem Rusland og USA. Vi vil bekæmpe Europa meget anderledes. De har ikke længere en amerikansk atomparaply.«
Du kan følge den den spændte situation i verden i B.T.s liveblog HER.

