Et hårdt presset Ukraine havde en sjældent god måned på slagmarken i februar.
Det er nu ved at udvikle sig til et regulært mareridt for Rusland og Vladimir Putin.
I begyndelsen af februar begyndte rygterne at løbe på både russiske og ukrainske militærblogs.
For første gang i flere år havde Ukraine formået at generobre større mængder territorium, end de tabte til Rusland.
Da B.T. dengang beskrev, hvordan Ukraine så ud til på få døgn at have erobret omkring 200 km², manede den danske militæranalytiker Anders Puck Nielsen dog til besindighed.
Ganske vidst var det imponerende gået af det ellers hårdt pressede land. Men før man for alvor kunne blive positiv på Ukraines vegne, så skulle succesen blive ved – mindst en måned, lød det fra eksperten.
Nu er februar gået. Og der er blevet kigget på kort, vurderet, analyseret og konklusionen er klar:
Ukraine indtog i hele februar mere territorium end Rusland.
Afhængigt af, hvem man spørger, så er tallet forskelligt. Men Ukraines største generobring siden 2023 synes at være en realitet.
Således har The Institute for the Study of War (ISW) vurderet, at Ukraine netto har vundet 165 km².
B.T. har derfor igen rakt ud til Anders Puck Nielsen for at få hans analyse af situationen efter en måned med positive nyheder for Ukraine.
Hans dom er klar:
»Det er ikke et stort antal km², men alene det, at Ukraine over en hel måned har taget land tilbage, det er med til at ændre på styrkebalancen,« siger han.
Længe har den russiske præsident, Vladimir Putins, argument for at fortsætte krigen i Ukraine været, at Rusland støt vinder frem på fronten, og de dermed vil ende med at vinde, selvom det tager tid.
Men med Ukraines månedlange succes, så kan det blive svært for Putin at fortsætte den kurs, mener Anders Puck Nielsen.
»Det her udfordrer Putins fortælling om krigen. Han siger, at krigen går godt, og Rusland er ved at vinde, men hvis det bliver ved med at gå frem for Ukraine, så kan han ikke bruge den mere.«
Der, hvor Putins fortælling om kontinuerlig fremgang på slagmarken for alvor har haft betydning, er i de forhandlinger, som er blevet initieret af Donald Trump og USA.
Fra amerikansk side har det betydet, at der er blevet lagt et voldsomt pres på Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, for at give efter på en række markante og nærmest ubøjelige russiske krav om blandt andet at afgive store mængder territorium.
»Putin har fortalt amerikanerne og den russiske befolkning, at de kommer til at vinde på sigt, og Ukraine lige så godt kan afskrive territorier. Det får han svært ved nu,« siger Anders Puck Nielsen og slår fast:
»Det er en signifikant. For det bliver sværere at have fortællingen om, at Ukraine lige så godt kan overgive Donbas.«
De umiddelbare meldinger om de ukrainske fremskridt på slagmarken bliver ofte tilskrevet to helt afgørende faktorer.
Den første er, at den afgørende internetforbindelse via Starlink-satellitter blev lukket ned på russiske side i begyndelsen af året.
Det blev kombineret med, at man fra den russiske stats side har skåret kraftigt ned for adgangen til beskedtjenesten Telegram, som millioner af russere benytter sig af dagligt, og som var et afgørende instrument i koordinering blandet de russiske tropper langs fronten.
Men Anders Puck Nielsen ser også en tredje faktor.
Ukraines strategi over de seneste år.
»Ukraine har helt bevidst kæmpet en defensiv kamp de seneste år. Det har resulteret i store tab til Rusland, som i stigende grad har svært ved at rekruttere nok soldater til at holde en angrebskrig kørende i det hidtidige tempo,« siger den danske ekspert og fortsætter:
»Tålmodighed har været en bevidst strategi fra Ukraines side. Man har forventet en lang krig. Og vi har set meget lidt appetit fra Ruslands side på at lave store offensiver i både 2024 og 2025,« siger Anders Puck og konkluderer:
»Den strategi ser nu ud til at betale sig for Ukraine.«