Den russiske præsident, Vladimir Putin, står formentlig i et dilemma, hvis han endnu engang skal tvinge civile til at kæmpe i krigen. 

Det skriver Nettavisen. 

For fra 18 til 20. september afholder Rusland parlamentsvalg for første gang – siden Ruslands invasion af Ukraine. 

Mens russerne går til stemmeurnerne, forsøger myndighederne i landet at berolige det russiske folk. 

For de russiske myndigheder afviser, at der endnu engang vil ske en tvungen militærværnepligt, efter valget er afsluttet. 

Det kunne Putins talsmand, Dmitrij Peskov, blankt afvise torsdag. 

Dog afslører Institute for the Study of War (ISW) ifølge Nettavisen, at den russiske præsident, Putin, frygter, at en ny tvungen værnepligtsordre vil udløse panik og masseflugt hos befolkningen. 

Ifølge ISW benægter Kreml, at Rusland vil tvinge civile i kamp. Sandsynligvis i et forsøg på at afholde russiske borgere fra at flygte til udlandet. 

Og det er der én helt særlig grund til. 

For tilbage i 2022 indkaldte Putin 300.000 civile med militær baggrund – og det skabte kaos hos det russiske folk. 

På kort tid blev der nemlig udsolgt af flybilletter til afgange ud af landet og trafikprop med grænseovergange til nabolandene, mens hundredtusindvis af unge mænd flygtede fra Rusland på meget kort tid.