Han er hunderæd for selv at lide samme skæbne. Samtidig foragter han dem for deres svaghed.
I et eksklusivt område af Moskva har Ruslands præsident Vladimir Putin nærmest en lille samling af styrtede eneherskere.
Syriens Assad er nemlig langt fra den første afsatte diktator, som har søgt ly i Rusland.
Gennem årene har Vladimir Putin modtaget flere despoter, som er blevet smidt på porten i deres hjemlande og har givet dem politisk asyl.
Flere af dem bor i rigmandskvarteret Barvikha vest for Moskva, skriver den norske avis Dagbladet.
Blandt oligarker og russiske nyrige bor eksempelvis familien til Serbiens tidligere præsident, Slobodan Milosevic.
Også seperatistlederen i den autonome republik Adsjaria i Georgien, Aslan Abasjidze, bor ifølge den norske avis i området.
Det samme gør Askar Akajev, som er tidligere præsident i Kirgisistan, og Ukraines tidligere præsident, Viktor Janukovitsj.
Derfor er det også ventet, at Bashar al-Assad og hans familie inden længe vil blive de nyeste beboere i kvarteret.
Dagbladet har talt med professor Jardar Nuland Østbø, som har forsket i russiske forhold på den norske forsvarshøjskole.
Han ser flere årsager til, at Putin åbner døren for præsidenter, der er blevet forkastet af deres egne folk.
»Det er først og fremmest et signal til fremtidige og eventuelle nuværende allierede om, at Rusland vil tage sig af dem, hvis alt går galt,« siger han til Dagbladet.
Østbø mener, at Putin har en blanding af sympati og foragt for de afsatte diktatorer.
»På den ene side er han rædselsslagen for selv at blive væltet. På den anden side ser han ned på dem, der ikke holder orden i eget hus, og foragter dem for deres svaghed.«
Professoren mener også, at strategien kan være en måde for Putin at vende tommelfingeren nedad til Vesten og hævde russisk suverænitet og handlefrihed.
Jardar Nuland Østbø fortæller dog, at Putin kan have en slet skjult bagtanke med at tage mod forhadte diktatorer med åbne arme.
»De får nok et 'venligt råd' om at holde lav profil, og så kan de måske bruges i det politiske spil på et eller andet tidspunkt i fremtiden. For eksempel kan Kreml i en given situation sige, at den væltede autokrat er den legitime leder af det givne land og nægte at anerkende de nuværende myndigheder,« siger Østbø.