Uroen i Kasakhstan udvikler sig lige nu ukontrollabelt. Demonstranter satte onsdag ild til både borgmesterens kontor i landets største by, Almaty, og præsidentpaladset.
Tusinder er såret, og dusinvis af sikkerhedstropper meldes dræbt. Optøjerne i Kasakhstan med 17 millioner indbyggere har bredt sig fra den vestlige del af landet til Almaty i sydøst i det geografisk enorme land, der er lige så stort som hele Vesteuropa.
Den folkelige opstand startede som en protest mod stigende energipriser. Kasakhstans udemokratiske regering har i årevis holdt priserne kunstigt nede, men den globale energikrise afspejles nu også her. Prisen er nu mere end fordoblet, og det har skabt vrede i en allerede dybt frustreret befolkning.
»Det her er meget alvorligt, og det handler om meget mere end benzinpriser. Der er dyb frustration blandt mange over hverdagen og korruption i regeringen. Nu vælger præsidenten så at bede russerne om hjælp, og det er bestemt ikke populært blandt alle. Man har faktisk arbejdet på større uafhængighed fra Rusland i årevis,« siger Rusland-ekspert Flemming Splidsboel, ekspert i global sikkerhed ved DIIS, til B.T.
Russiske specialstyrker er allerede ankommet til Kasakhstan for at kvæle det spirende oprør. De er en del af Collective Security Organisation (CSTO), et samarbejde mellem Hviderusland, Armenien, Tadsjikistan og Kirgisistan – men med Putins Rusland som den altafgørende stemme.
»Det her har helt sikkert fanget Putin på det gale ben. Det havde han ikke regnet med, og det giver ham et stort problem, fordi han nu skal afsætte styrker og prioritet til en konflikt tusinder af kilometer væk. Det er mildest taget ubelejligt,« siger Flemming Splidsboel til B.T.
Kasakhstan er vigtig for Rusland, fordi op mod tre procent af al verdens olie produceres her. Kasakhstan har også en lukrativ kul- og gasproduktion. Landet har været loyalt mod Putins Rusland og blev i årtier styret med hård hånd af nationens landsfader, præsident Nursultan Nazarbayev, der i øvrigt har fået hovedstaden Nur-Sultan opkaldt efter sig.
Kasakhstan har været en sikker, politisk og økonomisk støtte for Putin, og det er afgørende for ham, at oprøret bliver slået ned så hurtigt som muligt. Skulle det vokse sig større, kan det blive meget svært at kontrollere, netop fordi landet er så enormt stort.
»På den korte bane er det noget rod for Putin, men på den lange bane er det potentielt et alvorligt problem. Det er både dyrt og mandskabskrævende, og det vil komme i vejen for andre planer, som Putin måtte have,« siger Flemming Splidsboel til B.T.
Dette gælder ikke mindst for Putins sabelraslen mod Ukraine, hvor russerne lige nu har 100.000 mand udstationeret ved grænsen.
Det er som bekendt ikke første gang, at et russisk-orienteret land i regionen oplever folkelig opstand. Både Georgien, Hviderusland og Kirgisistan har udfordret russisk dominans.
For Rusland og Putin handler det om at fastholde noget af den indflydelse i regionen, man havde i Sovjetunionen, og her er Kasakhstan en vigtig brik.
»Hvis vi ser på det med russiske imperiebriller, så er Kasakhstan afgørende. Hvis de vigtigste lande er Hviderusland og Ukraine, så er Kasakhstan klart nummer tre. Vi taler tit om russisk strategisk dygtighed, men her har Putin altså begået store fejl. I virkeligheden er han jo ved at støde de allervigtigste lande fra sig,« siger Flemmings Splidsboel til B.T.
Dermed er banen også kridtet op i forhold til, hvad der nu vil ske i Kasakhstan. Rusland kan ikke tåle at tabe sin indflydelse her.
Derfor er der al mulig grund til at forvente, at de indsendte sikkerhedsstyrker vil fare frem med stor brutalitet. Det er sådan, man plejer at håndtere protester i denne del af verden. Men magtudøvelsen dækker over en åbenlys russisk skrøbelighed, som det på sigt kan blive svært for Putin at skjule.
