Putin lover hævn efter voldsomme angreb
Den russiske præsident lover, at man vil ramme Ukraine hårdt.

Den russiske præsident lover, at man vil ramme Ukraine hårdt.

Donald Trump er meget klar i spyttet.
Han kalder det en skændsel, at Ukraine har foretaget alvorlige angreb på russiske olieraffinaderier torsdag, selvom han havde befalet det modsatte.
Men det er ikke kun i USA, at angrebene vækker vrede. I Rusland er Vladimir Putin blodtørstig efter hævn.
Det skriver Daily Mail.
Den russiske præsident slår fast, at man vil slå hårdt tilbage mod Ukraine.
Krigen har stået på siden 2022, og det ligner altså ikke, at den vil få en ende lige foreløbig.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, lovede ellers, inden han blev valgt, at han ville afslutte krigen med et enkelt telefonopkald, men så let skulle det ikke blive.
Selv virker Donald Trump også en anelse træt af konflikten, hvor han de seneste dage har været yderst kritisk over for særligt den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.
»Jeg synes, at Zelenskyj er sværere at have med at gøre end Putin,« har Trump sagt til Newsmax.
Alligevel håber han på, at krigen snart er slut.
Trump har også for nylig sagt, at Ukraine bør få en ny præsident. Den 80-årige amerikanske præsident har desuden indgået en aftale med Rusland om levering af millioner af ton diesel.
Netop den aftale kan være noget af forklaringen på, hvorfor Donald Trump tilsyneladende er begyndt at hælde mere til den russiske side og er blevet mere kritisk over for Ukraine.
I krigen mod Rusland har Ukraine været afhængig af de såkaldte Patriot-luftforsvarssystemer, men nu er landet altså løbet tør.
Og det lader ikke til, at USA kommer løbende med ny ammunition til systemet.