Putin kan bombe Storbritannien: 'De leger med ilden'
Rusland kommer med en trussel til de lande, som støtter Ukraines militær.

Rusland kommer med en trussel til de lande, som støtter Ukraines militær.

Krigen mellem Rusland og Ukraine har stået på i over fire år, og det ligner ikke, at den slutter lige foreløbig.
Flere europæiske lande, herunder Danmark, har kastet massive investeringer i nakken på ukrainerne, så de kan stå imod den russiske krigsoffensiv, men det kan altså få alvorlige konsekvenser.
Rusland truer nemlig med at bombe britiske militærbaser, hvis Storbritannien fortsætter med at bakke økonomisk op om krigen i Ukraine.
Det skriver Independent.
Ifølge mediet har talsmanden for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, opfordret Storbritannien til at dæmpe det, hun betegnede som Londons fjendtlige linje i krigen.
Videre bliver det også nævnt, at Storbritannien risikerer at bringe konflikten op på et nyt niveau, hvor Rusland kan ramme britiske militærmål.
Maria Zakharova mener, at både Frankrig og Storbritannien leger med ilden, når de leverer missiler til Ukraine.
Meldingen skræmmer dog ikke politikerne i Storbritannien, som slår hårdt tilbage.
»Der bør ikke herske nogen tvivl om denne regerings vilje til at stå imod den russiske aggression, både i Ukraine og mod Storbritannien og vores allierede,« oplyser det britiske forsvarsministerium som svar på anklagen fra Rusland.
Søndag var den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), og en gruppe andre europæiske statsledere i Ukraine.
I forbindelse med besøget Gjorde den danske statsminister det klart, at hun mener, at Vesten bør skrue op for hjælpen med mere luftforsvar til Ukraine.