Ruslands præsident, Vladimir Putin, er klar til at mødes med den franske præsident Emmanuel Macron.

Sådan lyder det fra Kremls talsmand Dmitrij Peskov ifølge det statslige nyhedsbureau RIA.

»Hvis der er en fælles politisk vilje, kan det kun vurderes positivt,« siger Peskov ifølge mediet.

Macron sagde tidligere på ugen, at han mener, at Europa bør genoptage kontakten med Putin for at afslutte krigen i Ukraine.

»Enten opnår vi en robust og varig fred med de obligatoriske sikkerhedsgarantier, eller også bliver vi i de kommende uger nødt til at finde måder, hvorpå Europa kan genoptage dialogen med Rusland med fuldstændig gennemsigtighed og i samråd med Ukraine,« siger Macron ifølge Aftonbladet.