Advarsel: Vi advarer om, at både billeder og beskrivelserne i denne artikel er voldsomme. B.T. har valgt at bringe dem, fordi de desværre viser, hvor grusom en krig der netop nu udkæmpes i Ukraine.
Mens billederne af de mange døde ukrainerne i Butjas gader endnu skaber forfærdelse, er arbejdet allerede i gang.
For der er regler. Også i krig.
Og overtrædes de – og bliver der altså begået deciderede krigsforbrydelser – er det op til Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag at føre sagerne.
Frederik Harhoff, der har været dommer ved krigsforbryderdomstolen for Eksjugoslavien, vurderer, at et efterforskningshold fra ICC meget vel allerede kan være i gang i Butja, hvor de mange døde civile blev fundet i weekenden.
»Her skal de samle beviser ind. Det kan være billeder, vidneudsagn, satellitfotos, retsmedicinske undersøgelser af ligene på gaden, undersøgelse af massegrave og af dokumenter,« siger Frederik Harhoff, der er professor emeritus i folkeret ved Syddansk Universitet:
»Alt samles i Haag, hvor anklagemyndigheden har en kæmpe database. Her skaffer man sig efterhånden et overblik over forbrydelserne og over, hvem der eventuelt har været med til at begå dem.«
I virkeligheden har straffedomstolens efterforskere allerede befundet sig i Ukraine i over en måned, hvor der også andre steder har været rejst anklager om krigsforbrydelser begået af de russiske styrker. Ikke mindst drab på almindelige borgere.
Grusomheder i Butja er bare seneste eksempel, og Frederik Harhoff har også set billederne.
»Det ligner helt tilfældige drab på civile. Flere cyklister ser ud til at være blevet skudt på stedet, da soldaterne passerede forbi, mens flere øjenvidner også fortæller, at de civile personer blev dræbt af soldater, der kom kørende i militære køretøjer,« siger Frederik Harhoff:
»Det tyder på, at der er tale om krigsforbrydelser. Men jeg er ikke i en position, hvor jeg kan sige med sikkerhed, at det er det. Vi er nødt til at afvente efterforskningen, før vi med sikkerhed kan sige, at det er tale om krigsforbrydelser.«
Nogenlunde samme vurdering kommer fra Kenneth Øhlenschlæger Buhl fra Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.
»Hvis civile er blevet direkte skudt, som det er blevet beskrevet af vidner, og hvis der er tale om fanger, der har været bagbundne og er blevet nakkeskudt, så er der helt klart tale om krigsforbrydelser. Der er der slet ingen tvivl om,« siger han om billederne og meldingerne fra Butja:
»Det ser ret meget ud som krigsforbrydelser, uden at man selvfølgelig endnu helt kan afgøre det.«
Men hvad med ansvaret?
Den amerikanske præsident, Joe Biden, har så sent som mandag kaldt Vladimir Putin for en krigsforbryder og fremsagt et krav om, at han »skal drages til ansvar«. Det oplagte spørgsmål er derfor, om den russiske præsident kan ende med at blive straffet som reel øverstbefalende for de russiske styrker. Den ultimative chef.
»Det er ikke sandsynligt, men det er muligt,« som Frederik Harhoff udtrykker det.
For et eventuelt anklageskrift skal ikke bare dokumentere, at han enten gav den direkte ordre, eller at han var vidende om, at der blev begået krigsforbrydelser, men ikke greb ind. Vladimir Putin skal også være til stede i retten for at kunne dømmes.
»Vi har ikke retssager in absentia. I så fald skal vi håbe på et regimeskifte, og at det nye regime i Moskva kan have en interesse i at udlevere ham og på den måde vaske hænderne rene og ikke have den skam hængende over Rusland,« siger Frederik Harhoff.
Derimod er det mere sandsynligt at andre involverede kan blive stillet til ansvar, vurderer den tidligere dommer ved krigsforbryderdomstolen for Eksjugoslavien.
»Jeg kan ikke forestille mig, at omverdenen på længere sigt kan holde til at lade det her passere upåagtet. Der er så stor international fordømmelse af krigen og af de forbrydelser, der ser ud til at være blevet begået, at det internationale samfund ikke vil finde sig i, at der ikke kommer et retsopgør,« siger Frederik Harhoff:
»Det må komme til tops på en eller anden måde, for der vil komme et enormt politisk pres for at udlevere nogle af de ansvarlige generaler. Det bliver et beskidt politisk spil, som jeg også selv var vidner til, da vi i sin tid skulle have udleveret højtstående personer (i Eksjugoslavien, red.).«
At det ukrainske forsvarsministerium sent mandag offentliggjorde en liste med navne, fødselsdatoer, pasnumre og rang på omkring 2.000 russiske soldater, »som begik krigsforbrydelser mod det ukrainske folk i Butja«, har dog vakt opsigt.
»På den måde kan identifikationsprocessen allerede være rimeligt langt fremme. Den ukrainske efterretningstjeneste har vist sig meget effektiv til at finde frem til elektroniske aftryk, der har været fra russiske soldater og enheder,« siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der forsker i krigens love.
Det kan være med til at finde frem til den rette deling og de enkelte medlemmer, samt måske være med til at fastlægge andre ansvarlige efter reglerne om kommandoansvar. Selvom det ikke nødvendigvis giver svar på, hvem der trykkede på aftrækkeren.
Og det kan godt tage tid at finde ud. Lang tid.
»Hvis folk bliver taget til fange på slagmarken, vil det være noget, der kan ske lige om lidt. Ukraine kan selv sætte dem for en domstol, for eneste krav er, at det bliver en retfærdig domstol,« siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl:
»Skal de for Den Internationale Straffedomstol vil det ikke være usandsynligt, at der kan gå 10 eller 20 år, og man ser jo også den dag i dag, at folk, der har begået forbrydelser under naziregimet, stadig bliver stillet til regnskab. Der er ingen forældelsesfrist for mord, og det er der heller ikke for krigsforbrydelser.«
Rusland har afvist, at man har dræbt civile i Butja.
