»Han er helt exceptionel ud fra en personvurdering. Det er meget usædvanligt og bemærkelsesværdigt.«
Ordene falder fra erhvervspsykolog Thomas Markersens mund, når det kommer til at beskrive Donald Trump.
Endnu engang har den amerikanske præsident stjålet overskrifterne i et stort interview med The New York Times, hvor han blandt andet fortæller, at kun hans moral kan stoppe ham, samt at han har et psykologisk behov for at eje Grønland.
Og det sjældne indblik hos den storomtalte præsident siger noget om, at han er helt enestående ud fra et psykologisk perspektiv.
»Han er ubegribeligt psykisk robust,« siger Thomas Markersen, der påpeger, at det er unikt at sidde i et to timers langt interview med fire journalister fra et kritisk medie uden at blive nervøs eller føle, at man ikke har den nødvendige viden.
Men netop det siger alt om den 79-årige præsident.
»Han er helt enormt selvtillidsfuld, og så har han en ekstremt lav grad af følelsesmæssig ustabilitet kaldt neuroticisme (tendensen til at opleve negative følelser, red.). Han har nerver af stål og er ikke bange for konsekvenser,« forklarer han.
»Han har enormt store tanker om sig selv. Så selvtillidsfuld, at narcissisme ikke er dækkende. Narcissister er ofte skrøbelige, men de er alle nærtagende. Han bliver bare angrebet enormt meget uden at gå fuldstændig i stykker. Han har en helt særlig kombination af personlighedstræk, som gør ham nærmest immun over for at føle sig nervøs. Og så er han exceptionelt magtfuldkommen.«
Helt ordret siger Donald Trump i det særlige interview, at »min egen moral. Mit eget sind. Det er det eneste, der kan stoppe mig.«
Samtidig med, at han påpeger, at han ikke har brug for international ret. Og det kan læses på to måder, vurderer Thomas Markersen.
»Man kan læse hans udmelding om moral på to måder. Enten som selverkendelse fra en perfekt psykopat, der kun lytter til sig selv og er ligeglad med, hvad alle tænker og gør.«
»Eller også som en strategisk udmelding, der skal få alle hans fjender til at ryste i bukserne, så de ikke provokerer ham på nogen måde. Vi ved, han er meget strategisk, så personligt vil jeg læse det som et skjult budskab til hans potentielle fjender.«
Donald Trump benytter sig af sine ekstreme udmeldinger som en forhandlingsmetodik. Ved at starte en forhandling med ekstreme krav, flytter han bevidst midten for at opnå et bedre slutresultat, udlægger Thomas Markersen.
Ét aspekt ved Donald Trump er ham selv. Et helt andet er den måde, omverdenen og mennesker reagerer på ham.
Og i Danmark er der eksempelvis skabt en helt særlig fortælling omkring USAs 47. præsident.
Den bestemmer på mange måder, hvordan vi opfatter ham, fortæller Thomas Markersen.
»I Danmark er der en kollektiv bestyrkelse i, at ingen kan sige noget godt om Trumps handlinger. Han er blevet castet som et monster, hvilket er en af de mest basale fortællinger, menneskeheden har: 'Overcome the monster'. Når han først er castet som et monster, kan man ikke se noget som helst positivt ved ham.«
»Al tænkning og rationaler bliver sat ind i en logik, der gør det umuligt at træde tre skridt tilbage og se, at meget af det han gør, rent faktisk giver mening.«
Som flere andre vurderer Thomas Markersen ud fra et psykologisk perspektiv, at Trumps ønske om at få fingrene i Grønland handler om præsidentens eftermæle.
Og det er typisk for overhoveder.
»Det er en magtarketype, og alle store statsledere er opsatte på den slags. Det er helt normalt og ikke kun et udslag af narcissisme,« siger Thomas Markersen.
»Som psykolog synes jeg dog, at kæden hopper af, når han går efter Grønland. Lige her stiger magten ham så meget til hovedet, at han er villig til at satse relationen til Europa på det, der ligner et personligt prestigeprojekt.«
Du kan følge det seneste fra det storpolitiske drama i verden lige her.