Da de første protester begyndte i den iranske hovedstad Teheran i slutningen af december, havde de færreste en idé om, hvor det gik hen.
Mere end en måned senere er regimet stadig ved magten, tusindvis er døde og håbet svinder hastigt for dem, der vil have forandring.
Ifølge de seneste officielle meldinger har mindst 6.700 personer mistet livet i Iran, efter protester den 28. december udviklede sig hastigt.
Få uger senere slog de iranske myndigheder hårdt ned på demonstranterne, der havde spredt sig i omfang og til flere andre dele af de store land.
Siden har der fortsat været protester mod præstestyret.
Men demonstranterne står et ekstremt svært sted lige nu, lyder vurderingen fra en ekspert på området.
»Der har gennem de seneste år været tusindvis af små og store protester i Iran. Normalt hører vi om dem, der når de bliver nationale, som dem vi har nu,« siger Misha Zand, der er Iran-analytiker og iraner af oprindelse, til B.T.
»Det, der er anderledes denne gang, det er den ekstreme måde centralmagten har reageret på protesterne ved at åbne ild på de demonstrerende. Og begå massedrab,« fortæller hun videre.
Det er begrænset med viden, der slipper ud fra det hermetisk lukkede præstestyre.
Derfor er der stadig mange ubekendte, når det kommer til de nuværende protester mod styret.
Men roden til de landsdækkende demonstrationer står rimeligt klart.
På grund af stigende økonomiske problemer i befolkningen med høj inflation og en valutakrise fik mange nok.
Den almindelige iraner har simpelthen svært ved at få smør til brødet. Hvis de da overhovedet har brød.
Det førte til de demonstrationer mod styret, som nåede sit foreløbige klimaks den 8. og 9. januar.
Her slog de iranske sikkerhedsstyrker hårdt ned på demonstranterne. I koordinerede angreb i flere byer blev hundredvis af demonstranter slået ihjel, lyder meldingerne.
»De fleste af drabene på demonstranter foregik på få døgn omkring 8.–10. januar. Og det gav nationen et chok. Derfor er der nu kun mindre lokale demonstrationer,« fortæller Misha Zand.
Regimets handlinger er allerede gået over i den iranske historie.
»Alle i Iran kender nogen, der er blevet dræbt. Der er en sorg i landet uden fortilfælde,« fortæller analytikeren til B.T.
Et af de helt store håb for mange af demonstranterne er nemlig, at USA vil gribe ind på deres side.
Men så vidt er det ikke sket.
Og det betyder, at håbet om et regimeskifte synes at svinde.
»Donald Trump sagde, at han ville hjælpe demonstranterne, hvis henrettelserne fortsatte. Men henrettelserne fortsætter, og Trump har ikke vist tegn på at hjælpe. Det har været et hårdt slag for mange håbende,« siger Misha Zand.
»Mange folk i Iran flyder lige nu i et tomrum af chok og uvished over fremtiden,« uddyber hun.
I denne uge har der været forhandlinger mellem netop USA og Iran om en mulig atomaftale.
Og selvom man kunne foranledes til at tro, at USA her kunne lægge et pres på det iranske regime, så ser Misha Zand det ikke som noget positivt for demonstranterne rundt omkring i Iran, der ønsker en anden fremtid.
»I demonstranternes øjne er USA med til at give de iranske styre legitimitet, når Trump lige nu er gang med at forhandle en ny atomaftale. For det var ikke det, han lovede. Når USA forhandler en ny aftale med den Islamiske Republik, så investerer de i systemer og signalerer, at USA ikke prioriterer demonstranterne,« siger hun.
Situationen bliver ikke nemmere for demonstranterne, når man tager den regionale situation i betragtning.
For skulle præstestyret falde, så kan det udløse en kaotisk situation i hele området.
»Der er næsten ingen, der ønsker det kaos, et kollaps af så stort et land ville give i regionen. Måske kun Israel,« siger Misha Zand.
Derfor svinder håbet for de mange demonstranter i Teheran og Irans andre byer også.
»Lige nu kan det gå mange veje, og det er umuligt at spå om,« siger Misha Zand.
Imens slikker store dele af den iranske befolkning stadig sine sår oven på en brutal start på året.
Dem som altså stadig er i live til at gøre det.
For tabstallene bliver hele tiden opjusteret efter regimets drab på demonstranter.
Eller som Misha Zand siger:
»Der er stadig forældre, som leder og forsøger at finde ud af, hvad der er sket med deres børn.«