Når rigsretssag nummer to mod Donald Trump begynder tirsdag, er det i høj grad en politisk og ikke en juridisk vurdering af, hvorvidt han har overtrådt grænsen for, hvad en amerikansk præsident må.
Der går derfor nemt partipolitik i den, og det kan blive Trumps redning. Det forklarer Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
- Selve sagen mod ham er temmelig stærk, men det, som taler imod en domfældelse, er politik. Der er nok republikanere, som ser, at Trump stadig er populær. Spørgsmålet er, om de tør stemme imod ham og særligt hans kernevælgere.
- Den kloge strategi ville nok være at gå mod trumpismen og bygge det republikanske parti op som et mere moderat parti. Men der er nogle meget højtråbende Trump-vælgere, som godt kan lide værdikrigen, siger Derek Beach.
Sagen foregår i Senatet, hvor de 100 medlemmer agerer nævningeting. De 100 sæder i Senatet er fordelt på 50 republikanere, 48 demokrater og to uafhængige, som oftest stemmer med Demokraterne.
Der skal to tredjedeles flertal - altså 67 stemmer - til, for at den tidligere præsident faktisk vil kunne blive dømt i Senatet.
Det betyder, at 17 republikanske senatorer skal stille sig på Demokraternes side og stemme imod Trump.
Hensigten med rigsretssagen, som på engelsk hedder "impeachment", er at kunne fjerne en præsident for magtmisbrug.
- Idéen var, at senatorerne skulle lytte til argumenter uden partibriller på og dømme ud fra fornuften. Problemet i dag er, at det er meget svært for dem, der er i parti med den anklagede, at dømme vedkommende, fordi der går politik i den.
- Graden af partiloyalitet i amerikansk politik er blevet større, forklarer han.
Rigsretssagen mod Trump handler om, hvorvidt han - da han stadig var præsident - opildnede til det stormløb mod Kongressen, der fandt sted 6. januar.
Rigsretssagen vil få negative konsekvenser for Trumps eftermæle, vurderer Derek Beach.
- Han vil formentlig fastholde nogle vælgere, men jeg har svært ved at se ham komme tilbage som politisk fænomen, lyder det.
/ritzau/