Den amerikanske præsidents helikopter »Marine One« måtte torsdag nødlande med Donald Trump og Melania Trump om bord. 

Det skriver Daily Mail.

Pressesekretær i Det Hvide Hus Karoline Leavitt siger i en udtalelse:

»På grund af et mindre hydraulisk problem og af forsigtighedshensyn landede piloterne i en lokal lufthavn, før de nåede frem til Stansted Airport.«

Selvom  »Marine One«-flyvningen kun skulle have taget 20 minutter fra premierministerens Chequers-landingsområde til Stansted Lufthavn, brugte de næsten 40 minutter på at rejse til lufthavnen på grund af problemet, skriver Fox News.

Præsidenten og førstedamen kom sikkert om bord i en anden helikopter og er nu på vej tilbage til USA efter statsbesøget.