Privatfly er styrtet i Filippinerne
En større redningsaktion er gået i gang.

En større redningsaktion er gået i gang.

Et privatfly er tirsdag styrtet ned i det sydlige Filippinerne, som er en østat og populær turistdestination i Asien.
Ombord på flyet var seks udenlandske statsborgere – og en større redningsaktion er nu gået i gang.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Endnu har redningsmandskabet ikke kunnet fastslå, om passagererne og besætningen er omkommet eller har overlevet, lyder det fra en embedsmand fra beredskabsmyndighederne i den sydlige by Digos i provinsen Davao del Sur, Jomar Calledo.
Derudover er det endnu småt med detaljer om hændelsen.
Af den grund vides det endnu ikke, hvad der var årsagen til nedstyrtningen.
B.T. følger sagen.