Det norske kongehus har ikke just kronede dage for tiden.
For midt i den mediestorm, der i skrivende stund har ramt kongehuset, har prinsesse Ingrid Alexandra valgt at tage bladet fra munden.
Det skriver NRK.
Da hun i et opslag på en lukket Instagram-profil tager stærkt afstand fra pressen.
'Det handler ikke om nogen sag, ikke Marius, ikke min mor eller far eller Magnus. Det handler om personangreb. Det kan gælde alle, men det gælder oftest os. Jeg valgte at dele det her, fordi jeg bliver skør. Nu er det nok,' skriver hun.
Videre skriver prinsessen, at det er vigtigt, at der ikke bliver skabt påstande, som der ikke er belæg eller noget grundlag for.
'Denne tekst består nok ikke 'VG-teksten'. Den ville være blevet taget fra hinanden og brugt imod mig,' lyder det videre i opslaget.
Ifølge NRK vides det ikke, om prinsessen i sit skriv henviser til specifikke beskyldninger, da det ikke fremgår tydeligt af opslaget.
Prinsessens opsang blev delt med hendes omkring 800 følgere på en privat Instagram-konto og kommer formentlig i kølvandet på retssagen mod hendes skandaleramte halvbror, som i øjeblikket kører ved retten i Oslo, samt den seneste medieomtale af hendes mor, kronprinsesse Mette-Marit, der for nylig optrådte på hundredvis af Epstein-filer.
Det norske kongehus har ikke ønsket at kommentere på prinsessens Instagram-opslag.
Ingrid Alexandra er den næste i tronfølgen efter sin far, kronprins Haakon. Hun er lillesøster til Marius Borg Høiby og datter af kronprinsesse Mette-Marit.
