Den 33-årige prinsesse, Sheikha Latifa, tog i marts flugten over det Indiske Ocean for at slippe væk fra sin far. Men 50 kilometer fra friheden blev hun fanget og siden da har ingen hørt fra hende.

Indtil nu.

Der var ingen, der troede på, at prinsessen af Dubai ville stikke af fra sit liv i sus og dus på yachten The Nostromo sammen med den franske eks-spion Hervé Jaubert og sin gode veninde, den finske capoeira-underviser Tiina Jauhiainen, som havde hjulpet med planlægningen.

Efter flere dage på havet blev The Nostromo angiveligt passet op af fem krigsskibe, tre fra Indien og to fra De Forenede Arabiske Emirater den 4. marts.

Billede af Prinsesse Latifa i Dubai i julen sidste år.
Billede af Prinsesse Latifa i Dubai i julen sidste år. Foto: HANDOUT
Vis mere

På det tidspunkt Sheikha Latifa blot 50 kilometer fra den indiske kyst- og sin redning.

Tiina Jauhiainen har beskrevet, hvad der skete, da kommandosoldater angiveligt stormede yachten.

»På det tidspunkt fik jeg besked på at lukke øjnene. Hvis jeg ikke gjorde, som der blev sagt, truede de med at skyde mig,« fortalte hun på en pressekonference en måned efter Sheikha Latifas forsvinden og fortsatte:

»Så hørte jeg nogen tale arabisk, og Latifa sagde: 'Skyd mig lige her, men lad være med at tage mig med tilbage til De Forenede Arabiske Emirater'. Så blev hun ført væk, mens hun skreg og sparkede.«

Sheik Mohammed bin Rashid al-Maktoum.
Sheik Mohammed bin Rashid al-Maktoum. Foto: Arkiv
Vis mere

Siden da har der ikke været livstegn fra prinsessen, som blev bragt tilbage til sin familie.

Inden sin tilfangetagen delte hun en uhyggelig video på YouTube, hvor hun fortalte om den undertrykkelse og vold, som hendes far, Dubais magtfulde hersker og vicepræsident for de Forenede Arabiske Emirater, Sheikh Mohammed bin Rashid al-Maktoum, angiveligt udsatte hende for.

Efter sin tilbagevenden har familien tilsyneladende forsøgt at give deres datter den hjælp, de mener, hun har brug for, og deres konklusion er klar: datteren er alvorligt syg.

Derfor har de hyret den tidligere menneskerettighedschef, Mary Robinson, til at komme og besøge prinsessen i De Forenede Arabiske Emirater.

Prinsesse Sheikha Latifa bint Mohammed al-Maktoum med Mary Robinson i Dubai.
Prinsesse Sheikha Latifa bint Mohammed al-Maktoum med Mary Robinson i Dubai. Foto: Handout .
Vis mere

Det er i denne forbindelse, prinsessen er blevet set.

De Forenede Arabiske Emirater har delt billeder af prinsessen og Mary Robinson, der sidder sammen, tidligere på måneden.

»Jeg er blevet bedt om at hjælpe med et familieanliggende,« fortæller Mary Robinson til BBC radio 4 og fortsætter:

»Anliggendet var, at Latifa er sårbar, hun er mærket. Hun lavede en video, som hun nu fortryder, og hun planlagde et flugtforsøg.«

Efter samtalen med prinsessen konkluderer Robinson, at Latifa har det meget svært og har brug for den medicinske hjælp, som hun tilsyneladende modtager i øjeblikket for at afhjælpe ‘psykiske problemer’, som prinsessen lider under ifølge Robinson.

Andre læser også