Søndag tonede den russiske autokrat, Vladimir Putin, frem på skærmen i et interview i russisk stats-tv.

I 19 minutter skulle han forsøge at holde krigsgejsten oppe i den russiske befolkning, der lider under benzinmangel og store tab på slagmarken ved fronten i Ukraine.

»Stemmen var ru og læspende. Han snublede over ordene, og blikket blev ved med at flakke ud til højre, som læste han højt fra en teleprompter,« skriver Berlingskes Ruslandskorrespondent, Emil Rottbøll, i en analyse af interviewet. 

Vladimir Putin talte også om ukrainske byer, Rusland har erobret, om succesfulde russiske modangreb og om de militære divisioner, der ifølge Putin er i gang med at sikre et gennembrud. Men interviewet gav også anledning til en erkendelse fra Vladimir Putins side.

»De her angreb på vores infrastruktur skaber problemer, det er helt åbenlyst,« sagde Vladimir Putin.

Og måske er der en god grund til hans lidet overbevisende fremtræden.

»Han er presset af en krig, som han ikke ved, hvordan han skal afslutte. Og så er han presset af forskellige grupper i Rusland, som vil have ham til at handle,« siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel.

En række medier og tænketanke skriver i disse dage, at fronterne i Rusland er trukket skarpere op blandt de indflydelsesrige oligarker og russiske krigsbloggere i kølvandet på de succesfulde ukrainske angreb på mål dybt inde i det russiske kerneland. 

Det drejer sig blandt andet om nyhedsbureauet Reuters og The Jamestown Foundation.

Ifølge analysen i Jamestown Foundation er der blandt andet opstået en kløft mellem de russiske eliter, som vil have krigen afsluttet, og så krigshøgene, der kræver ‘krig til den endelige sejr’. De mest ekstreme stemmer mener, at det er tid til at bruge atomvåben.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, taler med journalisten Pavel Zarubin under et interview i Kreml søndag, der blev sendt på russisk stats-tv. Foto: Gavriil Grigorov/EPA/Ritzau Scanpix

Derfor står Vladimir Putin over for en skæbnesvanger beslutning, når det gælder krigen i Ukraine, der er gået i stå for russerne: Enten skal han opskalere krigen markant i et forsøg på at få den overstået hurtigst muligt. Eller også skal han sørge for at få den afsluttet i forbindelse med fredsforhandlinger. 

»Den store debat vidner om, at han står svagt, og at han er et meget dårligt sted i forhold til krigen i Ukraine,« siger Flemming Splidsboel.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om Vladimir Putin lytter til kritikken. Og om han overhovedet bemærker den.

»Der er ingen tvivl om, at der i Rusland er mange holdninger til krigen. Også blandt oligarkerne. Særligt i lukkede kredse, hvor de føler sig sikre. Men det kan være problematisk at antyde direkte over for Vladimir Putin, at han ikke er handlekraftig. Det vil Putin anse for at være uacceptabelt,« siger Flemming Splidsboel.

Efterretninger har tidligere slået fast, at Vladimir Putin i stigende grad isolerer sig i blandt andet et bunkeranlæg, og han skulle være nærmest besat af, hvordan det går i krigen. Flemming Splidsboel er overbevist om, at Vladimir Putin udmærket ved, at det går dårligt.

Det er også derfor, at Vladimir Putin ved flere lejligheder har genoplivet forhandlingssporet.

Senest mandag, hvor han sagde, at Rusland forventer at få besøg af et hold af amerikanske forhandlere, så snart krigen i Mellemøsten har fundet sin afslutning.

»Putin kommer ikke til at afslutte krigen med Ukraine selv. Så det er lidt af et nødråb. Den amerikanske præsident skal redde ham og finde tilbage fra stemningen fra topmødet i Alaska,« siger han med henvisning til topmødet mellem Vladimir Putin og Donald Trump i Alaska i august 2025.

Dengang var Rusland oven på, og Vladimir Putin kunne - med rette - føle, at han endelig stod over for en amerikansk præsident, der forstod ham.

For en uge siden lød det, at Vladimir Putin er villig til at indgå i fredsforhandlinger baseret på de såkaldte Istanbul-forhandlingerne fra 2022. 

Heri indgår et russisk krav om, at Rusland skal være garant for Ukraines sikkerhed og have vetoret til at afgøre, hvorvidt andre lande må blande sig.

Hvilket er uspiseligt for Ukraine. 

Putins ukrainske kattepine har ifølge tænketanken Jamestown Foundation blandt andet den indbyggede risiko, at Vladimir Putin kan vælge at eskalere krigen for få den afsluttet. Men i praksis vil det være svært for ham, siger Flemming Splidsboel:

»Brug af taktiske atomvåben og en ny massemobilisering af soldater, som det skete i 2022, ser jeg ikke umiddelbart som en mulighed for Putin. Førstnævnte vil betyde, at støtten fra allierede lande som Kina ryger, og en mobilisering vil kun løse Putins problemer midlertidigt, fordi de tab, som Rusland lider, er så store.«