Den russiske præsident, Vladimir Putin, bliver mere og mere desperat i sit forsøg på at mobilisere unge russere, som skal kæmpe for hans drøm om et genskabe det russiske imperium.
Hans krig i Ukraine går nemlig ikke helt som planlagt. 'Specialoperationen' har udviklet sig til en udmattelseskrig mellem de to lande, og Ukraine har de seneste måneder haft succes på slagmarken ved at generobre tabt land i Østukraine.
De russiske unge gider dog ikke at gå i krig for deres præsident, der i september varslede mobilisering af 300.000 soldater.
Nyeste træk fra præsidenten er derfor et forslag om at forlænge værnepligten i Rusland fra et til to år.
Det fortæller seniorforsker ved Institut for Internationale Studier (DIIS) Flemming Splidsboel.
»Grundlæggende har Rusland svært ved at mobilisere soldater, og hæren er ramt af en lav kampmoral. Soldaterne forstår ikke, hvorfor krigen er nødvendig, og derfor har de heller ikke viljen til at gå i krig,« siger Flemming Splidsboel og tilføjer, at den seneste begrundelse fra russisk side nu er, at man er krig med »satanister« i Ukraine.
Der har været adskillige historier om soldater fra militærets reserve, som er sendt i krig efter blot få ugers træning.
»De mobiliserede reservister har vist sig at være dårligt organiserede. De mangler viden om, hvordan våbensystemerne virker, og hvordan eksempelvis artilleri skal tænkes sammen med luftstøtte,« siger Flemming Splidsboel.
Ud over at forlænge værnepligten lægger Putin op til, at lovgivningen bliver ændret, så russiske fanger kan tjene i hæren umiddelbart efter, at de er løsladt fra fængsel.
Det er ikke første gang, at fanger er i spil til slagmarken i Ukraine.
Tidligere har det været fremme, at den private lejehær Wagner-gruppen, som russerne benytter i krigen i Ukraine, har hyret fanger direkte fra fængslerne. Nu forsøger man så også at indrulle løsladte fanger i krigen.
Det viser ifølge Flemming Splidsboel, at russerne er pressede i forhold til at få mobiliseret soldater til krigen i Ukraine. Forbes har estimeret, at 700.000 russere allerede har forladt landet for at undgå at skulle tjene i Ukraine. Faktisk kan tallet være helt oppe på en million russere.
Seniorforskeren fortæller, at patriotisme historisk set har medvirket til, at russiske soldater indvilgede i at gå i krig for deres land. Men viljen til at ofre sit liv for Moderlandet er der ikke længere.
»Russerne vi gerne gå i krig, men det er er bare nogle andre, der skal gøre det. Så man er kun for krig, så længe det er noget fjernt noget, der ikke berører 'mig',« siger Flemming Splidsboel.
»Russerne har det store problem, at de ikke kan forklare, hvorfor de er i krig. Ikke i dag og heller ikke om ti år. Til gengæld ved ukrainerne godt, hvorfor de er i krig. De forsvarer deres land,« siger han.
