Thailand og Cambodja er blevet enige om en våbenhvile.
Det oplyser Malaysias premierminister, Anwar Ibrahim, efter forhandlinger i Malaysia mandag, skriver Reuters.
Natten til mandag oplyste den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at amerikanske embedsmænd var rejst til Malaysia, hvor de ville tage del i forhandlinger om en våbenhvile mellem Thailand og Cambodja.
Thailand og Cambodja har i mere end 100 år være uenige om grænsedragningen mellem de to lande. Konflikten kredser især om suverænitet over templer i grænseområderne.
Og torsdag brød sammenstød mellem soldater ud i grænseområdet, hvor 34 personer indtil videre meldes at være omkommet – heraf flere civile.
Del:
