Ruslands hybridkrig mod Europa er i disse dage kommet massivt i søgelyset.

Blandt andet har den polske premierminister, Donald Tusk, udtalt, at der en reel risiko for, at Rusland vil udføre drone- eller missilangreb på Ukraines allierede. 

Den polske premierminister, Donald Tusk, har advaret mod hybride angreb fra Rusland.  Foto: Radek Pietruszka/EPA/Ritzau Scanpix

Og nu blander den slovakiske premierminister, Robert Fico, sig også. Til Reuters advarer han om, at Europa er tættere på storkrig som følge af krigen i Ukraine end nogensinde før, skriver TV 2

Kommentaren falder, kort før Robert Fico skal deltage i et møde med flere europæiske ledere i Ukraine.

Siden Robert Fico blev indsat som leder, har Slovakiets forhold til Rusland ændret sig, blandt andet efter at landets stoppe sin militære støtte til Ukraine og kritiserede vestlige sanktioner mod Rusland. 

Videre advarer Robert Fico om, at en russiske droneoffensiv kan udløse Natos artikel fem, der sikrer, at hvis et eller flere af alliancens lande bliver angrebet, vil de andre træde til for at forsvare dem.

Slovakiets premierminister, Robert Fico, blander sig debatten.  Foto: Tomas Benedikovic/AFP/Ritzau Scanpix

Til sidst understreger premierministeren, at Slovakiet vil forsøge at forhindre, at landet bliver en del af en væbnet konflikt. 

Tænketanken Institute for the Study of War (ISW) affejer dog advarslen på X, og mener i stedet, at det er forkert at tro på Kremls forklaring om, at Rusland kun angriber sine nabolande, fordi Vesten provokerer Rusland.

Videre peger ISW på, at Nato reaktioner på russiske trusler, såsom nedskydning af droner, øge alliancens tilstedeværelse i frontlinjestater og beskytte kritisk infrastrukture, ikke skal betragtes som optrapning af konflikten. 

'De er nødvendige og berettigede svar på russiske trusler og angreb. At forberede bedre forsvar mod og reagere passende på eskalerende angreb er ikke eskalering; det er fornuft,' lyder det fra tænketanken på X. 

Polens premierministers oplysninger om, at Rusland planlægger hybride angreb med droner og missiler, skulle angiveligt komme fra efterretningstjenester, men ministeren har ikke ønsket at uddybe, hvilket tjenester det er.