Præsten i den sydøstlige, engelske landsby Bearstead håber, at brudene kommer til tiden til deres eget bryllup. For ligesom at understrege sit håb, har han indført en bøde på 100 pund (837 danske kroner) for synderne.

John Corbyn, som præsten hedder, siger, at par, som kommer til tiden, vil få deres depositum på 100 pund tilbage, når de modtager deres bryllupscertifikat ved afslutningen af ceremonien. Det skriver Sky News.

Men de, som kommer 10 minutter for sent, mister pengene, der i stedet vil gå til staben i kirken, som har ventet på det lykkelige par.

Fortvivl dog ikke helt, hvis du bliver fanget i en trafikprop: Der bliver ikke uddelt nogen bøde, hvis forsinkelsen var uundgåelig.

Præsten fik den usædvanlige idé under en rejse til det afrikanske land Uganda, hvor den blev brugt i en kirke med mange vielser.

Han siger, at han ønsker at vise, at han tager sin stab alvorligt. Mange af dem optræder ikke til bryllupperne for pengenes skyld.

»Da jeg vendte hjem fra turen til Uganda, fandt jeg ud af, at to bryllupper var blevet forsinket. Det ene op til 25 minutter - uden nogen forklaring eller undskyldning. Mit hold følte sig en smule dårligt behandlet, sagde præsten til avisen til The Times.

»Bøderne har den ønskede effekt. I 2017 startede de alle sammen inden for 10 minutter af deres starttidspunkt.«

John Corbyn siger, at ud af det dusin vielser, han klarer i løbet af et år, har kun et enkelt par oplevet at få deres penge taget.