Af frygt for en gentagelse rykkede politiet i Atlanta talstærkt afsted mod et supermarked, da en borger kom med en rystende anmeldelse.

I supermarkedet Publix blev en ung mand observeret. Ganske roligt indtog han supermarkedet, men med sig havde han en riffel. Umiddelbart efter ankomsten låste han sig inde på supermarkedets toilet.

Det skriver ABC News.

Mens døren var låst, foretog den førnævnte borger sit opkald, og politiet ankom med flere patruljer til stedet og kunne anholde manden. Han er sidenhen blevet identificeret som 22-årige Rico Marley.

Atlanta Police Department har bekræftet, at den 22-årige mand var i besiddelse af disse genstand i supermarkedet.
Atlanta Police Department har bekræftet, at den 22-årige mand var i besiddelse af disse genstand i supermarkedet. -

Efterfølgende har det vist sig, at det potentielt kunne være gået helt galt.

En automatisk riffel, et haglgevær og fire pistoler fandt politiet i en taske, som den 22-årige havde med.

Desuden blev der også fundet ammunition.

Atlanta Police Department oplyser i en pressemeddelelse, at manden er anholdt og sigtet for kriminelle hensigter og ulovlig våbenbesiddelse.

Ingen skud blev affyret, og politiet oplyser ikke, hvorvidt manden havde tænkt sig at gøre brug af de medbragte våben, lyder det. Efterforskningen pågår i øjeblikket.

Otte personer blev i sidste uge dræbt ved forskellige spa- og massageklinikker i Atlanta.
Otte personer blev i sidste uge dræbt ved forskellige spa- og massageklinikker i Atlanta. ERIK S. LESSER

Hændelsen kommer blot tre dage efter, at en anden mand skød og dræbte mindst 10 personer i et supermarked i Boulder, Colorado.

Blandt ofrene var en 51-årig politimand, som var den første, der ankom til butikken, efter at der var blevet åbnet ild.

Politiet har anholdt en formodet gerningsmand i forbindelse med skyderiet, som kommer få dage efter et andet skyderi.

16. marts dræbte en 21-årige gerningsmænd otte personer på tre forskellige spa- og massageklinikker.

Politiet arbejdede i flere timer ved supermarkedet i Boulder, hvor ti blev dræbt.
Politiet arbejdede i flere timer ved supermarkedet i Boulder, hvor ti blev dræbt. CECIL DISHAROON

Seks af ofrene var asiatiske kvinder, hvorfor en større bevægelse under hastagget 'StopAsianHate' blev sat i gang.

Præsident Joe Biden har også kommenteret de seneste dages skyderier.

Først lagde han ikke skjul på, at han fordømmer vold og had mod asiater efter det første skyderi i Atlanta.

Og efter masseskyderiet i Bouldrer slog han fast, at flere våbentyper fremover skal forbydes i USA.