Den 27-årige pornostjerne Dakota Skye er blevet fundet død.

Det sker kun få uger efter, hun kom i i stormvejr på internettet for at få taget et billede topløs ved George Floyds-vægmaleri.

Det skriver The Sun.

Pornostjernen, med det borgerlige navn Lauren Scott, døde i en autocamper i Los Angeles onsdag og blev identificeret af sin mand.

Dødsårsagen er ikke fastlagt, men Laurens tante, Linda Arden, har udtalt, at Lauren var alkoholiker og havde en afhængighed til fentanyl.

Pornostjernen kom som nævnt ud i noget af et stormvejr, da hun i sidste måned poserede topløs foran et vægmaleri til minde om George Floyd.

I opslaget skrev hun, 'Glædelig George Floyd-dag i Santa Barbara. Lighed og retfærdig behandling for alle. Fedt vægmaleri'.

Flere skrev til hende, at det var 'respektløst' og ikke havde 'noget med George Floyds død at gøre'.

Lauren Scott ses her posere topløs foran vægmaleriet til minde om George Floyd.
Lauren Scott ses her posere topløs foran vægmaleriet til minde om George Floyd. Foto: Instagram @dakotaskyex
Vis mere

Det er uklart, hvem Lauren havde været sammen med i timerne før hendes død.

»Hun var narkoman og alkoholiker. Men det eneste, hun gjorde, var at søge efter kærlighed, nogen der vil passe på hende. Jeg var så bange for hende. Hun havde så store smerter. Jeg troede, hun ville klare det,« har tanten til Lauren udtalt.