Politisk sang udelukker Hviderusland fra Eurovision
Hviderusland får ikke lov at stille op ved dette års Eurovision, fordi landets sangbud var for politiske.
Hviderusland får ikke lov at stille op ved dette års Eurovision, fordi landets sangbud var for politiske.
Hviderusland er blevet udelukket fra det europæiske melodigrandprix, Eurovision, i maj.
Det sker, efter at landet for anden gang i træk ikke har formået at sende en sang ind, der lever op i konkurrencens krav om at være apolitisk.
European Broadcasting Union (EBU), der organiserer festlighederne, siger fredag i en udtalelse, at begge sange af bandet Galasy ZMesta har "brudt konkurrencens regler, der skal sikre, at melodigrandprixet ikke bliver bragt i miskredit".
EBU oplyser videre, at Hvideruslands statslige tv-station nu har misset deadlinen for at tilmelde en ny sang, som lever op til reglerne. Og det betyder altså, at Hviderusland må se til fra sidelinjen i år.
Det hviderussiske band Galasy ZMestas første sang hed "Ja nauchu tebja", hvilket på dansk betyder noget i retning af: "Jeg skal lære dig".
Den blev afvist efter klager om, at sangens tekst hånede de masseprotester, der er brudt ud i Hviderusland mod landets mangeårige præsident Alexander Lukasjenko.
Efterfølgende prøvede bandet at tilmelde en ny sang, men det er den, der nu også blevet afvist.
/ritzau/dpa