»Jeg ville ønske, jeg kunne dræbe dig, men det kan jeg ikke gøre,« siger sherif Leon Lott fra Richmond County, South Carolina, USA om sin tidligere næstkommanderende.

»Jeg ønsker det virkelig. Det frastøder mig virkeligt.«

Hans tidligere boss lægger ikke fingre imellem, når det gælder den 40-årige Jamel Bradley.

Bradley blev anholdt onsdag for at have voldtaget en 17-årig elev i sin patruljevogn. Det skriver New York Post.

Tidligere var han tilknyttet en skole i South Carolina – og han var engang basketballspiller på University of South Carolinas hold.

Men i oktober var det slut med jobbet som vicesherif.

Han blev fyret, da det blev kendt, at han også blev mistænkt for at have forført en elev fra en skole i staten Columbia,

Bradleys anholdelse i onsdags stammer fra en hændelse sidste år, der ikke skete på skolens område, oplyser hans tidligere chef Leon Lott.

Han siger, at efterforskerne undersøger, om Bradley har krænket andre studerende, siden han blev hyret af sheriffen i 2007.

Sådanne beskyldninger indgår i den føderale efterforskning.

»Det er stadigvæk en meget aktiv efterforskning. Men vi følte, vi måtte anholde ham i dag,« sagde Leon Lott.

Bradley er sigtet for seksuelt at misbruge en elev.