Politiker afslører: 'Et kæmpestort emne i Europa-Parlamentet'
Midtvejsvalget i USA kan få konsekvenser for Europa - men hvilke kommer an på, hvorvidt Trump er indstillet på at overholde reglerne, vurder Henrik Dahl, der er medlem af Europa-Parlamentet.
Donald Trump og republikanerne fik en stor vælgerlussing til midtvejsvalget. Foto: Elizabeth Frantz/Reuters/Ritzau Scanpix
Den 3. november gav Demokraterne Donald Trump og Republikanerne en stor øretæve til midtvejsvalget og vandt kontrollen over Kongressen.
Og det er noget, der har fyldt meget i Europa-Parlamentet i Strasbourg, afslører Henrik Dahl, der er medlem af Europa-Parlamentet for Liberal Alliance, til B.T.
»Det er et kæmpestort emne i Europa-Parlamentet,« siger han:
»For det (midtvejsvalget, red.) har så stor indflydelse både på NATO og Europas sikkerhed, på Ukraine og på vores samhandel med USA.«
Demokraterne overtog både flertallet i Repræsentanternes Hus og Senatet og vandt fem guvernørposter fra Republikanerne.
Derfor har Demokraterne nu mulighed for at blokere store dele af Trumps lovgivningsmæssige dagsorden indenrigs i USA.
Henrik Dahl sad i Folketinget for Liberal Alliance fra 2015 til 2024. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Derfor er der ifølge B.T.s udlandsredaktør, Jeppe Elkjær, en risiko for, at Donald Trump vil bruge endnu flere kræfter på udenrigspolitikken, som Kongressen ikke har indflydelse på.
Hvilke konsekvenser, det kommer til at have for Europa, er endnu uvist. På spørgsmålet om, Henrik Dahl er bekymret, svarer han:
»Det kommer jo lidt an på, hvor indstillet han er på at overholde reglerne,« fortæller Liberal Alliance-politikeren og fortsætter:
»Han har visse beføjelser til at handle uden om Kongressen. Han må for eksempel ikke melde USA ud af NATO, uden at Kongressen velsigner det. Og Højesteretten har jo trods alt vist sig at have mod og mandshjerte, når det kommer til stykket.«
For eksempel nævner han, at Højesteretten allerede har underkendt Trumps told. Her henviser han formentlig til afgørelsen, hvor USA's højesteret underkendte en stor del af Donald Trumps omfattende straftold den 20. februar 2026.
»Det var der mange, der var bange for, at de ikke ville, fordi det er en konservativ højesteret, hvor Trump selv har valgt tre af dommerne,« fortæller Henrik Dahl.