Politiet udsender alvorlig advarsel: 'Bliv indenfor'
Politiet i Oslo rykkede onsdag eftermiddag ud efter meldinger om vand og damp, der kom op fra jorden

Politiet i Oslo rykkede onsdag eftermiddag ud efter meldinger om vand og damp, der kom op fra jorden

I Oslo centrum begyndte der onsdag eftermiddag pludselig at vælde store mængder vand og damp op fra jorden.
Politi og brandvæsen rykkede hurtigt ud til stedet, som blev afspærret, og klokken 17.40 sendte myndighederne en advarsel ud til borgerne i det berørte område, skriver Nettavisen.

Beskeden bar overskriften: »Nødalarm: Alvorligt«.
»Ved Grønland Torv er der en stort vand- og damplekage. Varm damp, skoldhedt vand og jordstykker bliver slynget op af jorden. Det anses for farligt at opholde sig i nærheden af dette område,« lød det blandt andet i advarslen.
Folk i området blev desuden direkte bedt om at søge indendørs og blive der, indtil der kom ny melding fra politiet.
Inden den udsendte advarsel meddelte politiet, at de var i fuld gang med at iværksatte foranstaltningerne.
»Det ligner varm damp, der kommer op fra jorden. Vi er i gang med at afspærre et større område. Vi opfordrer folk i nærheden til at lukke vinduerne og trække væk fra udendørsarealerne,« sagde operationsleder Guro Sandnes til mediet.
Det er endnu uvist, hvad der præcist har forårsaget hændelsen, men politiet formoder foreløbig, at der er tale om et sprængt vandrør.
Flere hundrede er blevet evakueret i Oslo, skriver Nettavisen.
OPDATERET
Lækagen er blevet stoppet, fortæller informationschef i Hafslund Truls E. Jemtland til Nettavisen ved 19-tiden onsdag aften.
Lækagen stammede fra et rør, der forsyner store dele af Oslo med fjernvarme, hvilket betyder, at mange forbrugere nu står uden varme.
Hvor lang tid der går, før skaden er udbedret, ved myndighederne endnu ikke, da de først skal i gang med at undersøge skadesstedet.