Sagen om drabet på den tidligere britiske politiker Ann Widdecombe har rystet hele Storbritannien. 

Nu er der nyt i sagen. 

Politiet mener nemlig, at den 78-årige ekspolitiker skulle være blevet dræbt et helt døgn, før hun blev fundet.

Det skriver flere medier heriblandt The Sun.

En større efterforskning er i gang, efter drabet på Ann Widdecombe. Foto: Jack Taylor/Reuters/Ritzau Scanpix

Begrundelsen for den nye teori er, at hun ikke svarede på sine beskeder i godt et døgn. 

Det udløste en bekymring og førte til, at en plejer fandt hendes lig derhjemme, hvor hun havde pådraget sig alvorlige skader.

I første omgang troede politiet, at hun var død ved et fald, men de arbejder nu ud fra en teori om, at hun blev overfaldet onsdag i et indbrud, som gik galt.

Fredag blev en 26-årig mand anholdt som en del af drabsefterforskningen. Han er dog på fri fod igen.

»Vores prioritet er fortsat at identificere de ansvarlige og sikre, at alle tilgængelige beviser undersøges grundigt,« har assisterende politichef Matt Longman udtalt.

En større efterforskning er fortsat i gang i Ann Widdecombes hus.