Robert Durst er en mægtig mand i ejendomsbranchen.

Men han er også manden, som skrev en ellers anonym besked, der fik politiet til at finde en nær ven af Durst, som han beskyldes for at have dræbt for 20 år siden.

Det siger i hvert fald hans advokat, skriver CNN.

Den 76-årige Durst skal for retten i næste måned. Han beskyldes for at have skudt Susan Berman i hovedet i hendes hjem i Beverly Hills den 23. december 2000.

Robert Durst ankommer i kørestol til en høring i retten i Los Angeles i 2016.
Robert Durst ankommer i kørestol til en høring i retten i Los Angeles i 2016. KEVORK DJANSEZIAN

Ikke så underligt udtaler Robert Durst selv, at han er uskyldig.

Susan Berman blev fundet dræbt dagen efter, den 24. december, men havde aftalt, at hun skulle mødes med ordensmagten om Dursts første kones forsvinden i 1982.

I 2018 sagde en dommer i Los Angeles, at Berman hjalp Durst med et alibi for hans første kone, Kathleen McCormack Durst. Men han havde intet at gøre med hendes forsvinden, siger Durst selv.

Selv om der ikke er fundet nogen spor efter hende, blev hun erklæret død i 2017. Ingen er blevet sigtet i forbindelse med hendes forsvinden.

Robert Durst i en politibil i New Orleans, Louisianna, på dette fotografi fra den 17. marts 2015. 
Robert Durst i en politibil i New Orleans, Louisianna, på dette fotografi fra den 17. marts 2015.  LEE CELANO

I sidste uge blev både forsvaret for Durst og anklagerne enige om, at det var Robert Durst, der skrev noten til politiet, som fik dem til at søge og finde hendes lig i hendes hjem.

Det var de to blevet enige om at gøre, allerede før retten går i gang.

»Men det ændrer ikke ved det faktum, at Bob Durst ikke dræbte Susan Berman og heller ikke ved, hvem der gjorde det,« siger hans forsvarer.

Der er lavet en dokumentarfilm om sagen. Den kom i 2015 med titlen 'The Jinx'.

Robert Durst ved siden af sin advokat, Dick Deguerin, i retten i Los Angeles.
Robert Durst ved siden af sin advokat, Dick Deguerin, i retten i Los Angeles. JAE C. HONG

I filmen siger Robert Durst, at noten kun kunne være sendt af Bermans morder. Og han har ellers nægtet at være forfatteren til noten – indtil nu.

Det er ikke første gang, at Robert Durst står foran en dommer sigtet for mord.

I 2003 fortalte han politiet, at han havde dræbt og parteret Morris Black, en nabo i Galveston, Texas, to år forinden.

Han fortalte, at drabet var sket i selvforsvar, og at han derefter gik i panik, parterede Morris Blacks krop og smed stykkerne væk.

Han blev frikendt.

I slutningen af dokumentaren 'The Jinx' kan man høre Durst sige i en mikrofon, han tilsyneladende ikke er klar over er tændt:

»Hvad fanden har jeg gjort?« og »Jeg dræbte dem alle, naturligvis.«

Hvis han bliver dømt for mordet på Susan Berman, står han til fængsel på livstid.

Uden chance for prøveløsladelse.