Politibetjent tiltalt for voldtægt af et barn og sexforbrydelser mod dyr
En svensk politibetjent står over for en stribe uhyre alvorlige anklager.

En svensk politibetjent står over for en stribe uhyre alvorlige anklager.

En regulær choksag har haft ramt svensk politi.
En politibetjent er blevet tiltalt for blandt andet voldtægt af børn, grov børnepornografi og sex med dyr.
Det er anklagemyndigheden ved Södertörns tingsret i Stockholm, der har rejst tiltale mod betjenten efter en omfattende efterforskning, skriver svenske Aftonbladet.
Ifølge anklageskriftet er den svenske politibetjent sigtet for at have begået overgreb og seksuelle handlinger mod børn under 15 år.
Samtidig omfatter tiltalen besiddelse og deling af børnepornografisk materiale, som i retsdokumenterne beskrives som værende af særligt grov og hensynsløs karakter.
Sagen stopper dog ikke her.
Efterforskningen har også afdækket overtrædelser af dyrevelfærdsloven, idet betjenten er tiltalt for ved flere lejligheder at have udnyttet dyr seksuelt.
Ud over de personfarlige og sædelighedsrelaterede forhold indeholder anklageskriftet ligeledes en sigtelse for databrud.
De påståede forbrydelser skal have fundet sted over en femårig periode fra 2020 til 2025 på forskellige adresser på tværs af Sverige.
Manden nægter sig skyldig i alle anklager.