Politiet i New York har nu offentliggjort et billede af den person, som de mener onsdag skød direktøren for UnitedHealthcare Brian Thompson på Manhattan.
Thompson blev skudt i brystet onsdag morgen, amerikansk tid, uden for Hotel Hilton.
Politiet kalder det et målrettet angreb på ham.
Han ankom til en konference cirka klokken 6.45, da en maskeret mand, som angiveligt ventede på ham, skød mod direktøren flere gange og flygtede fra gerningsstedet.
Thompson blev i kritisk tilstand kørt til Mt. Sinai Hospital, hvor han senere blev erklæret død, oplyser politiet.
Thompson havde arbejdet for UnitedHealthcare i de sidste 20 år.
Han overtog rollen som direktør i 2021.
Del:
