Fredag aften har politiet i Paris været i aktion.

Ordensmagten har skudt mod en mand, som truede betjente med en kniv nær Triumfbuen.

Politiet er nu til stede ved Triumfbuen. 
Politiet er nu til stede ved Triumfbuen.  Foto: Guillaume Baptiste/AFP/Ritzau Scanpix

Det skriver Reuters.

Ifølge mediet så politiet sig nødsaget til at affyre skud for at neutralisere truslen mod betjentene, da manden truede med en kniv under en genoptænding af flammen ved mindesmærket den ukendte soldats grav.

Det franske medie LeParisien skriver, at hændelsen fandt sted lidt efter klokken 18.00.

Her affyrede en betjent flere skud mod personen, som efterfølgende er endt i kritisk tilstand.

Den franske antiterror-anklagemyndighed (PNAT) har efterfølgende taget sagen op og åbnet en sag.

På nuværende tidspunkt meldes der ikke om andre tilskadekomne. 

Opdateres …