De polske lufthavne Rzeszów og Lublin er midlertidigt lukket, efter at kampfly er blevet sendt på vingerne efter russiske angreb mod Ukraine.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Polen har før sendt fly på vingerne i løbet af Ruslands snart fire år lange krig i Ukraine.
Flyene aktiveres typisk i forbindelse med russiske angreb i det vestlige Ukraine.
Der har lørdag været meldinger om eksplosioner i Ukraines hovedstad. Ukraines luftvåben melder om droner og missiler flere steder i landet.
Del: