Som den skæbnesvangre dag kommer nærmere, stiger dramatikken, og der bliver taget mere og mere opsigtsvækkende og kontroversielle metoder i brug.

På søndag går Tyrkiet til valg, og for første gang i mere end 20 år kan resultatet blive et Tyrkiet uden Recep Tayyip Erdogan som enten præsident eller premierminister.

Det er i hvert fald den vej, meningsmålingerne peger netop nu, og det har sat gang i mudderkastningen og det, der er værre.

For få dage siden hævede Erdogan pludselig lønnen for 700.000 offentligt ansatte med hele 45 procent.

Men det er langtfra det eneste.

I en video fra et vælgermøde for Erdogan viste han en del af en valgvideo, som hans modstander, Kemal Kiliçdaroglu, havde lavet. Men videoen bag Erdogan klippede efter få sekunder pludselig til at vise en militærperson, som var det en del af samme valgvideo.

Militærpersonen på videoen er Murat Karayilan, en af grundlæggerne af PKK, det kurdiske arbejderparti, som Tyrkiet kalder en terrororganisation.

»Ville mine borgere stemme på disse personer?« Spurgte Erdogan og kædede på den måde de to sammen.

Derudover har en af Erdogans allierede fra den ydre højrefløj truet sine modstandere med døden, mens Erdogan selv har kaldt Kiliçdaroglu for en drukkenbolt.

På gaden i Istanbul kan man godt mærke, at valget kommer nærmere, og der kommer mere og mere på spil. Det fortæller B.T.s udsendte i Tyrkiet, international korrespondent Jakob Illeborg.

»Det er ikke mere end fire-fem-seks dage siden, at et kæmpe valgmøde for oppositionen blev afbrudt på grund af vold, formodentlig sat i gang fra provokatører fra Erdogans parti. Så ja, det er noget, man taler om. Forventningen hernede til slutfasen er, at alt kan ske, og alle midler er i brug,« siger Jakob Illeborg fra den tyrkiske storby.

Erdogan, til venstre, har været præsident og premierminister i 20 år. Kilicdaroglu, til højre, er økonom og har været oppositionsleder siden 2010.
Erdogan, til venstre, har været præsident og premierminister i 20 år. Kilicdaroglu, til højre, er økonom og har været oppositionsleder siden 2010. ADEM ALTAN

Han forklarer, at det for oppositionen virker til at være den gyldne mulighed for at komme til magten og få vippet Erdogan af efter 20 år i toppen af Tyrkiet.

»Og traditionen tro hernede er det ikke nødvendigvis en gentleman-valgkamp, man sværger til. Man bruger gerne beskidt spil.«

Det så man senest torsdag, hvor Muharrem Ince pludselig trak sig fra valget. Han var endnu en kandidat i spil til præsidentposten, men angiveligt begyndte et videobånd med inkriminerende sexoptagelser at florere.

Ince har været beskyldt for at have taget imod bestikkelse, og det forlyder også, at der florerer et videobånd med inkriminerende sexoptagelser, der skulle implicere præsidentkandidaten. Han kaldte selv videoen for en 'deep fake', men det ændrede ikke på, at han trak sig.

I mange meningsmålinger ligger oppositionens leder, Kiliçdaroglu, et godt stykke foran Erdogan, men stadig ikke over de magiske 50 procent, der giver en sejr i første runde, uden flere runder.

»Meningsmålingerne har i flere uger vist, at han står til at tabe. Og den vurdering, jeg har fået hernede efter Muharrem Ince trak sig i går, er, at mange af hans vælgere nok mere svinger mod oppositionskoalitionen end mod Erdogan,« siger Jakob Illeborg.

Og det kan tvinge Erdogan til at tage endnu flere midler i brug for at holde fast i magten, frygter man.

De fleste tilfælde af beskidte kneb peger lige nu mod Recep Tayyip Erdogan og hans parti, men det skulle undre Jakob Illeborg, hvis ikke oppositionen også bruger lyssky metoder.

»Oppositionslejren er nok mere klassisk demokratisk forankret, men begge lejre slår nok under bæltestedet,« lyder hans gæt fra Tyrkiet.

Men ifølge meningsmålingerne er Erdogan mere desperat.

»Jeg tror ikke, han har været så politisk presset før i sin tid. I Istanbul tror man, det her er nedtællingen til et farvel til Erdogan.«