De første 22 minutter var flyturen med Southwest Flight 1380 til Dallas som enhver anden – men et højt brag efterfulgt af tyk røg og et voldsomt ryk i flyet ændrede alt.
Heldigvis for de 149 mennesker, der med ét gennemlevede enhver passagers værste mareridt, sad piloten Tammie Jo Schults bag instrumentbrættet.
Siden hun på mirakuløs vis nødlandede flyet, hvis ene motor eksploderede og skabte kaos, har hun været meget tavs.
Nu løfter hun dog lidt af sløret for det mareridt, der udspillede sig i flyet, ligesom hun fortæller om den ene ting, hun fortryder. Det skriver news.com.au.
Det sidste er for mange lidt overraskende, da hun er blevet udråbt som helt som konsekvens af, at hun reddede 148 af passagererne.
For at forstå sammenhængen skal man kende til ulykkens detaljer.
17. april 2018 kl. lidt over 11 om formiddagen var der planlagt en almindelig indenrigsflyvning fra New York til Dallas, USA.
Allerede fra begyndelsen var der dog et noget atypisk pilotskift, da Tammie Jo Schults byttede plads med sin mand, der ligeledes er pilot, så hun kunne deltage i deres søns atletikkonkurrence i Texas, der er den stat, hvori byen Dallas ligger.
Southwest Flight 1380 lettede som planlagt, men efter 22 minutter lød et højt brag, der tvang flyet 41 grader mod venstre.
De gule masker piskede ned fra loftet, og personalet løb rundt for at sikre sig, at alle passagerer fik dem på. Kort efter blev situationen endnu mere tilspidset, da sort røg fyldte flyet.
'Vi kunne intet se, vi kunne ikke trække vejret, og en gennemtrængende smerte stak i vores ører, alt imens flyet blev tvunget hårdt mod venstre og tog et styrt mod jorden,' skriver Tammie Jo Schults i sin nye bog, 'Nerves of Steel: How I Followed My Dreams, Earned My Wings, and Faced My Greatest Challenge', om episoden.
Her fortæller hun også, at hun og andenpiloten måtte kommunikere via fagter, fordi det larmede så meget i cockpittet, at de ikke kunne tale sammen.
Larmen og den sorte røg skyldtes, at flyets ene motor var eksploderet, og splinterne fra eksplosionen havde knust en rude i flyet.
Ved siden af den knuste rude på plads 14A sad den 43-årige mor til to, Jennifer Riordan, der næsten blev suget ud gennem den knuste rude. Hendes sikkerhedsbælte holdt hende dog fastspændt, men omstændighederne gjorde det svært for de andre passagerer at hjælpe hende.
De forsøgte med at blokere hullet i ruden, men alting blev suget ud, så det var en nærmest umulig opgave, har Holly Mackey, der sad på række med Jennifer Riordan, tidligere sagt.
Det voldsomme kaos varede i 12 minutter, før det lykkedes Tammie Jo Schults at nødlande flyet i Philadelphia.
Passageren Jennifer Riordan blev straks fragtet til hospitalet, men hendes skader var så alvorlige, at hendes liv ikke stod til at redde.
Således blev hun det eneste dødsoffer på ruten, og det er i relation til hende, at Tammie Jo Schults fortrydelse skal findes.
Der var dog ikke noget, hun kunne have gjort anderledes i selve nødlandingen, som hun har modtaget store roser for.
Til gengæld fortryder hun den måde, hun agerede på, da flyet var på jorden, og ambulancefolkene ankom for at hente Jennifer Riordan.
»Den eneste ting, jeg fortryder, er, at jeg ikke hjalp med at tildække Jennifer Riordan, da de (ambulancefolkene, red.), kom for at hente hende. I stedet gjorde jeg plads, så de kunne komme til,« fortæller Tammie Jo Schults og fortsætter:
»Jeg bad til, at der stadig var liv i hende, og jeg kan huske, at jeg tænkte: 'Hun må være meget kold'. Det har plaget mig, at jeg ikke gik over og hentede min sweater og lagde over hende. Det er en lille ting, men at træde til med en udstrakt hånd gør altid en stor forskel.«
I bogen hylder Tammie Jo Schults passagerer såvel som besætningen for den måde, de reagerede på kaosset i flyet.
Her fremhæves en pensioneret sygeplejerske for at udføre førstehjælp på en medpassager, ligesom kabinepersonalet hyldes for at sætte deres egen sikkerhed til side for at hjælpe passagererne.
