USA's præsident, Donald Trump, har lagt sig fast: Han vil have Grønland.
At udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) onsdag fløj til Det Hvide Hus og mødtes med amerikanerne, bristede ikke drømmen om at snuppe landet ud af Kongeriget Danmark.
Men EU har en anden måde at skræmme Trump væk, hvis han forsøger at tage territorium fra en NATO-allieret.
Det siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Han kalder metoden ‘atombomben’ og forklarer, at man indtil videre har afholdt sig fra at bruge den af frygt for at provokere Trump.
»Men det er klart: Hvis han begynder at besætte et EU-land, er det en mulighed,« siger Jakobsen.
Metoden kan få alvorlige konsekvenser for USA, forklarer lektoren. Inden vi når dertil, er der dog mindre drastiske pressionsmidler.
Netop disse drøfter europæiske beslutningstagere lige nu i al hemmelighed, fortæller fem anonyme kilder til Politico.
Mens Trump virker helt ligeglad med de mange og højlydte protester fra europæiske ledere, forsøger man i EU at finde en måde at modarbejde ham.
For eksempel har EU masser af militære kapaciteter rundt omkring i verden – baser, efterretningstjenester, luftvåben – som amerikanerne har adgang til gennem NATO-samarbejdet.
Men hvad hvis USA pludselig mistede den adgang – måske i Mellemøsten eller i Afrika, hvor man bruger dem til at udøve magt langt væk hjemmefra?
»Tidligere har amerikanerne kunnet bruge alt det her som en del af deres globale infrastruktur, når de skulle lave operationer rundt omkring i verden. Og derfor er det en måde at straffe dem på,« siger Jakobsen.
At lukke ned for noget af EU's militære infrastruktur kan godt gøre ondt på amerikanerne, mener lektoren.
Omvendt sætter han spørgsmålstegn ved, hvor meget det vil mærkes. For amerikanerne har en del 'støttepunkter' rundt omkring i verden, siger han.
Én ting vil dog utvivlsomt gøre ondt på USA ifølge lektoren – også i mange år frem.
Det er det, Jakobsen kalder 'atombomben':
Økonomiske sanktioner.
»Det er klart, at EU har mest muskel på det økonomiske område, så det ultimative instrument vil være at indføre økonomiske sanktioner og påbegynde en eller anden form for handelskrig,« siger han.
Det kunne ske ved at lægge straftold på amerikanske produkter og derved hæmme landets eksport.
»Men det er selvfølgelig atombomben, kan man sige. Og derfor giver det jo rigtig god mening, at man starter med at kigge på nogle mindre vidtgående skridt.«
En anden mulighed, som også vil gøre ondt på USA, er at sanktionere amerikanerne på forsvarsområdet, siger han.
For EU bruger milliarder af dollar på militært udstyr og våben hos USA.
Tag bare Danmark, som for nylig besluttede at købe 16 F-35-kampfly af USA til næsten 30 milliarder kroner – og overvejer at købe flere P-8-patruljefly til 11 milliarder kroner.
»Du kan godt se, at hvis Danmark ringer i morgen og siger: I kan tage de 16 ekstra F-35’ere og putte op et mørkt sted – I kan også tage de tre P-8’ere, vi overvejer at købe, og putte op et mørkt sted – og så kan I selv begynde at tælle sammen, hvad I lige har mistet,« siger Jacobsen.
Han minder om, at Danmark for nylig købte forsvarsmateriel for 60 milliarder kroner i Europa fremfor i USA.
»Og hvis alle lande gør det, så bliver det eddermame dyrt. Og det er jo nok det største trumfkort, europæerne har.«
Når du siger, det vil gøre ondt – hvad snakker vi om?
»Vi taler milliarder og milliarder og milliarder af dollar. Du skal jo tænke på, at europæerne køber rigtig mange af deres våben i USA, og europæerne har lige forpligtet sig til at bruge 3,5 % af deres BNP på våben,« siger Jakobsen.
»Det bliver et trecifret milliardbeløb,« tilføjer han.
Politico, som har interviewet anonyme EU-diplomater, nævner også et stop af våbenkøb hos USA som et pressionsmiddel.
Nogle embedsmænd mener, at et så stort og åbenlyst slag mod Trump risikerer at smadre samarbejdet mellem Europa og USA, skriver Politico.
Andre mener derimod ifølge mediet, at forholdet allerede er blevet så dårligt under Trump, at det er på tide for europæerne at komme videre.
