Person anholdt: Én død og flere sårede efter skyderi ved amerikansk college-fodboldkamp
Det finder sted kun en uge efter et masseskyderi nær et universitet i Florida.

Det finder sted kun en uge efter et masseskyderi nær et universitet i Florida.

Én person er død, og otte er såret i et skyderi, som fandt sted lørdag aften i den amerikanske delstat Alabama.
Efter en fodboldkamp mellem to universiteter blev der affyret adskillige skud nær et stadion i byen Birmingham, skriver CNN.
En person blev anholdt og bragt til afhøring.
»Adskillige skydevåben blev fundet på gerningsstedet af betjente og afleveret i vores lagerrum,« udtaler talsperson De'Rell Freeman fra lokalpolitiet til mediet.
Nu beder politiet offentligheden om hjælp med at indsamle bevismateriale i form af videooptagelser fra skyderiet.
Én af de kvæstede er i kritisk tilstand.
Hændelsen finder sted blot en uge efter et masseskyderi nær et universitet i byen Tallahassee i delstaten Florida, hvor en 15-årig ifølge CNN er sigtet for 11 tilfælde af drabsforsøg.
I Florida-sagen blev seks mindreårige kvæstet, herunder en 11-årig.