USA's forsvarsministerium, Pentagon, lægger pres på den amerikanske forsvarsindustri for at sætte mere fart på våbenproduktionen.

Det skriver The Washington Post, mens flere medier rapporterer om lave våbenbeholdninger på grund af krigen i Iran.

Avisen har set en rundskrivelse fra ministeriet til ledere inden for forsvarsindustrien.

I den beder viceforsvarsminister Steve Feinberg ledere i forsvarsindustrien om at "fremme markant hurtigere, mere aggressive leveringsplaner og/eller øget produktion af kritiske kapaciteter".

Skrivelsen blev sendt onsdag.

- Årelange udviklingscyklusser er uacceptable, skriver Feinberg ifølge den amerikanske avis.

- Vi må på dramatisk vis accelerere vores programplaner og udvide produktionskapaciteten, fortsætter han.

Pentagon-talsmand Sean Parnell bekræfter, at ministeriet forsøger at sætte fart på våbenproduktionen. Han siger dog også, at indsatsen begyndte inden krigen i Iran.

Tirsdag skrev nyhedsbureauet Reuters, at USA i krigen i Iran har brugt store dele af sin globale beholdning af langtrækkende præcisionsmissiler.

Til den historie sagde USA's præsident, Donald Trump, i en udtalelse, at USA har langt "mere ammunition end nogen andre i verden" og "langt mere, end vi har brug for".

Reuters skrev imidlertid, at den omfattende brug af våben havde skabt bekymring for militærets parathed under fremtidige konflikter.

Ministeriet har på det seneste indgået flere rammeaftaler om at få gang i produktionen. For eksempel blev der indgået aftaler med selskaberne Northrop Grumman og Lockheed Martin mandag. De handlede blandt andet om missiler til Patriot-luftforsvarssystemet.

Men for at rammeaftalerne kan nå videre, kræver det, at en enorm forsvarspakke på langt over 7000 milliarder kroner kommer gennem Kongressen. Det skriver The Washington Post. Den er dog aktuelt i et dødvande på grund af demokratisk modstand.

I juli var flere forsvarsselskaber indkaldt til møde i Det Hvide Hus, har Fox News beskrevet.

Her blev selskaberne bedt om at forsøge at overbevise kongresmedlemmer om at øge forsvarsudgifterne. Det skulle ske ved en særlig fremskyndet lovgivningsproces i Senatet - såkaldt "reconciliation" - hvor man ikke behøver 60 ud af 100 stemmer, men blot simpelt flertal.

RITZAU