Russerne har nu sat den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs lejlighed til salg.

Det skriver The Moscow Times

Det drejer sig om den lejlighed, som Zelenskyj og hans kone ejer på Krim-halvøen, der er annekteret af russerne.

Lejligheden blev konfiskeret i maj, og nu bliver den altså sat til salg.

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj fik i maj sin lejlighed på Krim beslaglagt. Nu sætter russerne den så til salg. 
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj fik i maj sin lejlighed på Krim beslaglagt. Nu sætter russerne den så til salg.  Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Krims guvernør, Sergej Aksynov, der er blevet indsat af russerne, siger:

»Som vi har lovet vil ingen af Ruslands fjender komme til at tjene nogle penge på Krim,« siger han.

En kommission har udvalgt, hvilke 'fjendtlige ejendomme,' der skulle sælges.

Og her er præsident Zelenskyjs lejlighed kommet på listen.

»Den nationaliserede lejlighed vil blive solgt på en åben auktion,« lyder det i en udtalelse fra de russiske myndigheder.

Auktionen vil finde sted den 30. oktober, og lejligheden vurderes til at være cirka fem millioner kroner værd.

Ifølge lederen for parlamentet på Krim, Vladimir Konstantinov, vil pengene fra salget blandt andet gå til det, som russerne fortsat kalder den 'militære operation' i Ukraine.

»Arbejdet med at finde de lejligheder som ejes af oligarker på Krim fortsætter, så vi kan forhindre dem i at tjene deres penge her,« siger Konstantinov.

Russerne har foreløbigt solgt ukrainske boliger for næsten 60 millioner kroner på Krim.

Tidligere meddelte russerne, at de ville respektere ejendomsretten, men det gælder tilsyneladende ikke længere.