Pave Leo indlægges tirsdag efter fund af lungeknude


Pave Leo forventes at blive indlagt tidligt tirsdag morgen.
Det skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.
Her skal den katolske kirkes leder formentlig gennemgå en operation efter fund af en lungeknude - kaldet nodulus.
Søndag kom det frem, at den 71-årige pave skulle opereres "i de kommende dage", da en knude blev opdaget under en nylig helbredsundersøgelse.
Knuden er afgrænset, sagde pave Leo i sin tale på Peterspladsen i Vatikanet søndag.
Ifølge AFP vil operationen finde sted på Gemelli-hospitalet nord for Vatikanet i Rom.
Hospitalet har en særlig afdeling indrettet til paven.
Det forventes, at paven vil være en uge om at komme sig, oplyser Vatikanets pressetjeneste.
Hvorvidt selve operationen finder sted på indlæggelsesdagen, er endnu ikke blevet oplyst.
RITZAU