Den katolske kirkes overhoved, Pave Frans, er død.

Det oplyser kardinal Kevin Ferrell fra Vatikanet i en videoudtalelse, skriver Reuters.

»Kære brødre og søstre. Det er med stor sorg, at jeg må meddele, at vores hellige fader Frans er død.«

»I morges klokken 07.35 vendte biskoppen af Rom, Frans, tilbage til sin faders hjem,« siger Kevin Farrell i udtalelsen.

Paven viste sig sidst på balkonen i Peterskirken påskesøndag.
Paven viste sig sidst på balkonen i Peterskirken påskesøndag. Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Pave Frans blev 88 år og døde efter længere tids sygdom.

Det er blot en døgn siden, at den amerikanske vicepræsident, J. D. Vance, mødte Pave Frans.

Det skete i Vatikanet, hvor paven og vicepræsidenten holdt et kort møde og ønskede hinanden en god påske.

Det var også netop påskesøndag, at paven sidst viste sig på balkonen i Peterskirken.

Pave Frans blev født i Argentina og var den første sydamerikanske pave. Han blev valgt som pave i 2013.