En medarbejderundersøgelse for britisk sundhedsfagligt personale afslører, at personalet oplever en kedelig stigning af racisme fra patienter. 

Forskelligt sundhedsfagligt personale har blandt andet oplevet at blive kaldt voldsomme racistiske ting som 'beskidte udlænding' eller blive kaldt for aber. 

Det skriver Sky News.

Den britiske fagforening SoR, som er en fagforening for radiografer, oplyser at racismen er steget i løbet af de sidste 18 måneder og afspejler samfundet. Samtidig beskriver fagforeningen adfærden som 'urimelig'. 

Nogle læger, sygeplejesker og andet personale oplever også, at patienter nægter at blive behandlet af andet end 'hvidt personale'. 

De opsigtsvækkende og racistiske episoder kom frem i lyset under den seneste medarbejderundersøgelse og afslører, at racismen er på sit højeste i fem år. 

Andelen af medarbejderne har oplevet en eller anden form for diskrimination i løbet af de seneste 12 måneder. 

»Racistisk misbrug af britisk sundhedsfagligt personale er fuldstændig uacceptabelt og hører ikke hjemme i vores sundhedsvæsen,« udtaler Thomas Simons, som er chef for personale og organisationsudvikling for britisk sundhedspersonale.