En frygtelig hændelse har fundet sted tirsdag i Somalia. 

Et passagerfly med 55 mennesker ombord styrtede ned i vandet kort efter, at flyet var kommet i luften. 

Det skriver The Sun

Flyet, som er under flyselskabet Starsky, styrtede ned kort efter takeoff på grund af tekniske problemer, da det havde problemer med at opnå en ordentlig højde. 

Ingen af de 55 mennesker ombord på flyet eller besætningsmedlemmerne kom til skade under flystyrtet. 

Den somaliske civile luftfartsmyndighed (SCAA) bekræftede, at ulykken fandt sted i kystområdet lige uden for lufthavnen. 

Videoer fra stedet viser, hvordan flyets passagerer selv hopper ud af vinduet og ned i det lavvandet vand, som det styrtede i. Her kan man yderligere se, at en af flyets vinger er knækket af som følge af ulykken. 

Kort efter ulykken kom redningsmandskabet til stedet og hjalp flyets passagerer, som var på vej til Guriel, der er Somalias næststørste by. 

En formel undersøgelse er blevet iværksat for at finde årsagen til ulykken.