Paniske scener under flyvetur: Pludselig var der røg i kabinen
I første omgang var det uvist, hvad årsagen til branden var.

I første omgang var det uvist, hvad årsagen til branden var.

Der opstod paniske scener blandt passagererne under en flyvetur, da der pludselig opstod røg i kabinen.
Især fordi det ikke umiddelbart kunne fastslås hvorfor.
Først efter noget tid kunne personalet lokalisere årsagen, skriver Bild:
At en powerbank var brudt i brand i bagagerummet over et af sæderne.
Det fik kabinepersonalet til at iværksætte de specifikke nødprocedurer for brande i litiumbatterier. Branden blev slukket med brandslukkere og derefter afkølet for at forhindre battericellerne i at antændes igen.
Den farlige hændelse fandt sted under en flyvning med fra Delhi til Chennai søndag.
Flyet fra luftfartsselskabet IndiGo måtte sikkerhedslande i Hyderabad på grund af branden, der opstod ombord.
Heldigvis kom ingen personer til skade.
IndiGo har efterfølgende rost kabinepersonalet for at reagere øjeblikkeligt og få situationen under kontrol.