En 27-årig FedEx-chauffør er blevet anholdt i den amerikanske delstat Louisiana, mistænkt for at have stjålet pakker for en samlet værdi af knap 400.000 danske kroner.

Det skriver People

Sagen begyndte i sidste uge, da lokalt politi blev gjort opmærksom på en pakke, som aldrig nåede frem til modtageren. 

Efterforskningen førte efterfølgende til, at politiet kom på sporet af en mistænkt medarbejder hos fragtfirmaet FedEx.

Blot få dage efter fandt betjentene frem til en opbevaringsenhed, hvor de mente, at de forsvundne pakker kunne befinde sig. En ransagningskendelse gav adgang til lageret, og her gjorde politiet et større fund.

Inde i opbevaringsrummet lå bunker af pakker, som ifølge politiet stammede fra udleverede FedEx-forsendelser. De beslaglagte varer vurderes at have en samlet værdi på omkring 62.000 dollar, svarende til cirka 393.000 kroner.

Efter gennemgangen af de fundne genstande opsporede politiet den mistænkte chauffør, som efterfølgende blev anholdt og indsat i fængslet i East Baton Rouge Parish.

Lokale myndighederne oplyser til mediet, at sagen endnu ikke er afsluttet, og at efterforskningen fortsætter for at klarlægge omfanget af de forsvundne pakker.