Brett Eagleson er ved at være at have fået nok af myndighedernes hemmelighedskræmmeri omkring terrorangrebet på World Trade Center.

»Vi er frustrerede, trætte og ked af det over, at den amerikanske regering igennem 20 år har valgt at opbevare oplysninger om vores kæres dødsfald bag lås og slå,» siger han.

Han mistede sin far i forbindelse med 9/11. Og han er ikke alene. Mange andre familier til ofrene for angrebet vil ifølge NBC News heller ikke mere.

De mener, at op mod 25.000 dokumenter stadig holdes gemt for offentligheden – og at man heri kan finde afgørende oplysninger om, hvem der egentlig stod bag nedlægningen af de to tårne, der endte med at koste lige knap 3.000 personer livet tilbage i 2001.

Efter at have stået brændende i flere timer, styrtede de to World Trade center-tårne sammen.
Efter at have stået brændende i flere timer, styrtede de to World Trade center-tårne sammen. Greg Semendinger

Hvem finansierede og støttede angrebet? Sådan spørger familierne, der er af den overbevisning, at de amerikanske myndigheder forsøger at skjule, at Saudiarabien i virkeligheden stod bag.

Mere end 1.700 personer har for nylig skrevet under på et brev, der opfordrer præsident Joe Biden til at blive væk fra den kommende 20-års markering af tragedien, hvis ikke han sørger for at give fuld adgang til alle dokumenter. Den demokratiske politiker gjorde i sin valgkampagne meget ud af, at han vil kæmpe for fuld åbenhed i sagen.

Siden valget sidste år er der dog ikke sket noget.

Mandag meddelte FBI så, at det vil være muligt at offentliggøre et vist omfang af klassificeret materiale.

Det var ikke meget tilbage, da tvillingetårnene var kollapset.
Det var ikke meget tilbage, da tvillingetårnene var kollapset. DOUG KANTER

Det er dog slet ikke nok til at tilfredsstille familierne. For det er kun kort tid siden, at FBI mørklagde yderligere oplysninger i forbindelse med en retssag, som ofrenes familier har anlagt mod den saudiarabiske regering i New York.

Her blev vidneudsagn fra tre saudiarabiske embedsmænd eksempelvis øjeblikkeligt stemplet som fortrolige og derfor tilbageholdt.

Terry Strada, der mistede sin mand i angrebet på World Trade Center og står i spidsen for organsationen '9/11 Community United', opfordrer præsident Joe Biden til at lægge pres på sikkerhedstjenester som FBI og CIA, så de skal leve op til den såkaldte The September 11th Transparency Act.

Det er en 'gennemsigtighedslov', der vil pålægge bureauerne at gennemgå al materiale igen – men ikke mindst pålægge dem over for Kongressen at skulle redegøre for hvert eneste dokument, der skal forblive fortroligt.

Terry Strada (i midten) har i årevis kæmpet for mere åbenhed. Her ses hun foran Kongressen med andre, der har mistet nære pårørerende i terrorangrebet.
Terry Strada (i midten) har i årevis kæmpet for mere åbenhed. Her ses hun foran Kongressen med andre, der har mistet nære pårørerende i terrorangrebet. BRENDAN SMIALOWSKI

»Det vil give mandat til, at de skal lægge alt frem. De kan ikke bare blive ved med frit at vælge, hvad de vil give os,« siger Terry Strada ifølge Guardian:

»Det har trukket ud alt for længe. Vi er trætte af det, og personligt er jeg træt af det. Jeg mistede min mand, da mine børne var meget små, og vi er trætte af at kæmpe mod vores egen regering bare for at få fat i dokumenter, som de faktisk er besiddelse af, vedrørende Saudiarabien. Nok er nok.«

Biden-administrationen har i denne uge oplyst, at myndighedern nu vil gennemgå klassificerede dokumenter for at se, om der kan frigives yderligere materiale.

15 af de 19 flykaprere var fra Saudiarabien – landet har tidligere slået fast, at man ikke spillede nogen rolle i terrorangrebene.