Fire personer er døde og mindst 59 er kommet til skade efter en brand på et tysk plejehjem, som brød ud tidlig mandag morgen. 

Det skriver Bild.

Branden er brudt ud i Bedburg-Hau i delstaten Nordrhein-Westfalen. 

 En talsmand for det lokale brandvæsen beskriver branden som meget voldsom.

Man var nødt til at smadre ruder for at redde beboerne ud fra flammerne.

Nogle bliver behandlet på stedet, andre bliver kørt til sygehuse.

Blandt de sårede er også en politibetjent og en brandmand. 

En årsag til branden kendes endnu ikke.