Onsdag spærrede hele verden øjnene op.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, skulle holde sin årlige tale til det russiske parlament. En tale, som de fleste ikke havde forventet sig det store af, men som på få øjeblikke fyldte i verdens medier.
For Vladimir Putin brugte talen på at varsle ændringer i den russiske forfatning, og få øjeblikke senere trak den russiske regering sig tilbage med premierminister Dmitrij Medvedev i spidsen.
Det spektakulære optrin kom som en stor overraskelse for Rusland-ekspert Jens Worning Sørensen.
»Det kommer som et lyn fra en klar himmel. Der var ingen, der havde forventet sig noget særligt af den her tale,« siger Jens Worning Sørensen og følger op:
»Putin kommer med nogle overvejelser om, hvordan den russiske forfatning skal ændres, og blandt andet påstår han, at parlamentet skal have mere indflydelse på valget af premierminister, hvilket i dag håndteres af præsidenten,« forklarer Jens Worning Sørensen og fortæller, at det skal ses i en helt særlig sammenhæng.
Vladimir Putin er nemlig i gang med sin anden periode som præsident for Rusland.
Som følge af den russiske forfatning kan en præsident ikke sidde tre periode i træk, og derfor er det slut med Putins rolle som præsident i 2024.
»Det, der sker i dag, er beviset på, at man tydeligt har stykket en drejebog sammen, der skal udfoldes frem mod 2024, og som skal sørge for, at Putin kan sikre sig magten og stabiliteten efter 2024,« siger Jens Worning Sørensen.
Det vides endnu ikke helt konkret, hvilke forfatningsændringer der er tale om, men det vil indebære, at parlamentet kan vælge premierministeren og nøgleministrene, hvilket i dag er forbeholdt præsidenten, og disse forfatningsændringer skal stemmens hjem via folkeafstemning.
»Når disse forandringer er vedtaget, vil det medføre vidtrækkende forandringer. Ikke blot for alle forfatningens artikler, men for hele magtbalancen,« udtalte Dmitrij Medvedev i forbindelse med, at han trak sig som premierminister.
Jens Worning Sørensen fortæller, at en af de ting, Putin kan gøre for at bibeholde magten, er at styrke posten som premierminister så meget, at det bliver en mere magtfuldt position end præsidentposten.
»Hvis parlamentet skal vælge premierministeren, kan Putin jo stille op til posten, og hvis man samtidig har styrket premierministerposten så meget, at det i virkeligheden bliver mere magtfuldt end at være præsident, kan han bibeholde magten på den måde,« siger Jens Worning Sørensen, der dog slår fast, at det blot er en teori.
Dog er en ting helt sikker:
»Der er helt klart en drejebog til, hvordan Putin kan fastholde sin magtposition i Rusland, og her er forfatningsændringer hans bedste mulighed for netop det,« siger Jens Worning Sørensen og fortæller, hvorfor Putin kommer med udmeldingen netop nu.
»Frem mod 2024 vil Putins magt formindskes i kraft af, at slutdatoen for hans præsidentembede nærmer sig. Derfor handler det for ham om at agere i god tid, mens han stadig har magt til at gøre, som det passer ham.«
