Bølger på flere meter. Bidende kulde og konstant regn. 

Det var barske otte dage, den 42-årige Junior Apiuta Apiuta tilbragte alene til søs. 

Alene i sin jolle sad han på det store Stillehav uden at vide, om han nogensinde ville se sin familie igen. 

Det skriver The Guardian. 

Det begyndte som en harmløs fisketur 11. juni, hvor Apiuta lagde fra land fra den lille atol på Cookøerne, Pukapuka, hvor han bor.

På et tidspunkt, da han var halvvejs mellem New Zealand og Hawaii, fik han motorstop, og det var umuligt for ham at få gang i den igen.

Han havde heller ikke redskaberne med sig ombord til at reparere den. Samtidig tog vinden til.

»Jeg tænkte: 'Skal jeg hoppe i vandet og svømme til øen?' Jeg tror ikke, jeg ville klare det,« fortæller han.

Så han blev i båden.

I løbet af de næste otte dage kæmpede han en desperat kamp med bølgerne og vejret. 

»Bølgerne var enorme,« fortæller han.

Derfor brugte han de få ting, han havde ombord, til at holde sig i live:

To flasker vand, en spand, fiskegrej, en kølebeholder og et lagen. 

Han spiste små stykker rå fisk og opsamlede regnvand i spanden. Når kulden blev for slem, viklede han sig ind i lagenet.

»Om natten kunne jeg ikke gøre noget. Jeg frøs derude,« fortæller han. 

Endelig på den ottende dag hørte han et fly og lidt senere igen et skib.

Det lykkedes Apiuta at gøre besætningen opmærksom på ham ved at fløjte, og syv nætter og otte dage alene til havs blev han reddet. 

Han fortæller, at det værste ved oplevelsen var, at han ikke vidste, hvor havet ville føre ham hen.

Men selv om det var hårdt, troede han på intet tidspunkt, at han ville dø på havet.

»Jeg mistede ikke håbet. Jeg var bare ked af det,« siger han.