Otte børn og en voksen er døde efter at have spist kød fra en havskildpadde i Zanzibar, skriver The Guardian.

Yderligere 78 personer er blevet bragt på hospitalet, oplyser myndigheder lørdag ifølge mediet.

Den voksne, der døde, var mor til en af de otte børn.

Ifølge The Guardian har prøver fastslået, at alle de afdøde har spist havskildpadde.

Hvilke type havskildpadde, de har spist, er uklart.

Havskildpadder er en delikatesse i den østafrikanske øgruppe, men det hænder med jævne mellemrum, at folk, der spiser kødet, dør af en slem madforgiftning kaldet 'chelonitoxism'.

I 2021 kostede det syv mennesker livet.

Hændelsen har nu fået myndighederne i Zanzibar til at advare mod at spise den dødelige delikatesse.